Brugernes flotte opbakning giver nye muligheder
En ekstrem opbakning til MagaCin og 123mc betyder nye muligheder. Når opbakningen vokser, åbner muligheder for nye tiltag, hvilket vi sandsynligvis vil udnytte. Vi har lidt tanker i spil omkring en “brugt journalist” der skal udføre test og beskrive brugtmarkedet. Også en regulær rejseskribent er i tankerne.
Et stærkt medie giver også andre muligheder. Er læserskaren stor, bliver et medie automatisk tilbudt flere muligheder. Den første helt ekstreme åbning rammer onsdag i næste uge, hvor MagaCin starter test af motorcykler der ikke tidligere er set, eller endt i samlet test før. Lidt vil vi godt røbe. Tre stk. helt ypperlige, og bedst i deres segtment, i rå duel. Så må der gættes…
Mens danske motorcykel-medier, debatfora og markedspladser, er under generelt pres med nedadgående bruger samt læsertal, har MagaCin og 123mc oplevet den modsatte udvikling over det seneste år.
Foråret 2017 har genereret de flotteste læsertal i vores platformes historie. Både april og maj endte med ca. 7.2 millioner sidevisninger, hvilket er over 50% stigning sammenlignet med tidligere år.
Op mod 500.000 besøg modtager vores platforme på en måned, og hvert besøg tager i gennemsnit over 3,5 minut. Det betyder at vores platforme er det sted på nettet hvor danskerne i gennemsnit bruger 4. længst tid pr. besøg.
MagaCin og 123mc er underlagt kontrol af Dansk Fagpresse, hvilket betyder alle vores tal er offentlige på Dansk Online Index. Der vil aktiviteten på vores platforme altid kunne følges.