Brutale 2010 spyshots fra Almeria
Anslået læsetid: 1 Minutter
Disse friske spionfotos afslører 2010 versionen af MV Agusta Brutale med nyt stel og styling.
Billederne blev taget tidligere på ugen da nyheden blev testet på Almeria banen, og viser tydeligt et nyt steldesign.
En ny forlygte pryder ekvipagen, men tank og sæde ser ud til at være stort set uændret.
Billederne viser to forskellige modeller, og umiddelbart ligner motorerne de 989cc og 1078cc kraftværk som kendes fra den nuværende produktserie.
MV Agusta har endnu ikke officielt udsendt kommentarer vedr. de nye modeller, og det vides ikke på nuværende tidspunkt om opdateringer også vil forekomme på producentens mere sportsorienterede modeller.