CB1100RS med lækkert udtryk
2017 modellen fra Honda i retro look CB1100RS
Den første CB92 Benly rullede af båndet I 1959, CB har altid betydet en hel del hos Honda og ikke mindst hos glade ejere. Det kom til at betyde endnu mere i 1969, da den legendariske CB750 lagde verden ned med den første serieproducerede ”superbike”, der lagde grundstenen til hvad der stadig gælder i dag.
Moderne retro motorcykler er i dag blevet en mode trend, og der kan sagtens følge flere i fodsporene på CB1100. Honda genåbnede CB1100 i 2010, som en fortsættelse af CB750. Selvom der kom en opdatering i 2014 som tilførte 6.gear og en ny skifte tromle, fik Honda ikke fat i markedet.
Det har Honda nu viljen til at ændre på må man sige, en ny model i CB1100, nu med RS i modelbetegnelsen. CB1100EX var forgængeren som fortsætter med nogle opfriskende detaljer, men den er mere tro mod udgangspunktet, og har stadig 18” hjul blandt andet.
Det begynder at se rigtigt ud, og tiden har afgjort også gjort sit arbejde, retro er endnu mere hot i 2017. Kun det nødvendige er monteret, det giver CB1100RS samme look som en 70’er cykel.
Det fede ved CB1100RS er efter min mening en mere stilfuld aluminiums tank, LED lys på alle lamper og ikke mindst opgraderingen til ”moderne” med 17” hjul. Her deles vandende nok lidt, da det retro forsvinder en smule. Jeg syntes dog at den holder fint, og det bringer CB helt frem i nutiden i stedet.
Med et klassisk rørstel fortsætter stilen meget godt og det skader ikke at affjedringen får et løft opad. Forgaflen er Showa Dual Bending Valve i 43mm, som anvender 2 ventiler til både kompression og rebound. Bagpå dobbelte Showa bagdæmpere med separat reservoir for at matche forenden, sammensat med en ny aluminiumsbagsvinger. Og som en lille prik over i’et, er der sat en aluminiumskædeskærm på i stedet for plastik.
Den luftkølede 4 cylindrede motor har fået lidt nemmere ved at trække vejret, takket være nye indsugningstragte og et nyt 4-2-2 udstødning. Samtidig har motoren fået en ”asssist”(servo følelse) og ”slipper” kobling, som dels gør det nemmere at bruge koblingen men ikke mindst giver cyklen mere stabilitet under nedgearinger.
RS’en står helt skarp, og er afgjort en lækker maskine at drøne igennem byen på. Ikke at glemme en fed tur på snoede veje, hvor jeg håber at RS’en er fornuftig at tumle, selvom det stadig er en stor maskine, nu hvor der er kælet lidt for affjedringen.
Klassisk er grundstenen i CB1100RS, det er indfanget og fastholdt fornuftigt i respekt for forgængerne. Forbedringerne er positive og giver lyst til at eje tænker jeg.