Chefen forlader Harley-Davidson
Den amerikanske motorcykelproducent Harley-Davidson bekendtgjorde i går, at CEO Matthew Levatich der har fungeret som CEO siden Maj måned 2015 har fratrådt sin stilling, og snart helt forlader virksomheden.
Herved markeres afslutningen på en karriere gennem 26 år hos producenten af ikoniske V-twins.
Det fortæller flere internationale medier inklusive USA Today
Bestyrelsesmedlem Jochen Zeit indtræder som fungerende President og CEO, indtil en erstatning for Matthew Levatich er fundet.
Jochen Zeit har i forbindelse med tiltaget tilkendegivet, at bestyrelsen sammen med Matthew Levatich i enighed har truffet beslutningen om, at det er tid til at forme et nyt lederskab.
Nyheden kommer i kølvandet på et utilfredsstillende resultat, hvor Harley-Davidson ganske vist kunne notere en nettoindtjening på $ 423,6 mio. i 2019, men blot tjente $ 13,5 mio. i årets sidste kvartal.
Den traditionsrige motorcykelproducent Harley-Davidson har kæmpet med svigtende salg i USA – som er producentens største – hvor virksomheden forsøger at tilpasse sig en aldrende kundegruppe, og har i nogen tid arbejdet målrettet på ekspansion på oversøiske markeder.
Annonceringen af nyheden fik Harley-Davidson aktierne til at stige 5% i værdi, men det skal ses i lyset af, at Harley-Davidson aktierne i år er noteret for et fald på 18%.
I forbindelse med ændringerne i ansættelsesforhold, blev Zeit udnævnt som formand for bestyrelsen, hvor han afløser Michael Cave, der i hvert fald for nuværende påtager sig jobbet som fungerende direktør.
Matt Levetich bliver hos Harley-Davidson indtil slutningen af Marts måned, og vil assistere ved etableringen af en ny ledelse..