Lito Sora Generation 2 - Copy-Cat eller sin egen?
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Copy-Cat eller hvad?

Prøvekørsel af Harley-Davidson LiveWire får os til at sammenligne
30/07-2019 kl. 10:25
Anslået læsetid: 2 Minutter

Det Quebec baserede firma Lito Motorcycles introducerede tidligere på året Lito Sora Generation 2. En opfølger på modellen Lito Sora der blev præsenteret i 2014, hvor Lito Motorcycles klassificerede modellen som verdens første elektrisk  superbike.

Vi skal ikke dømme nogen som copy-cat, men synes altså at den canadisk producerede Lito Sora Generation 2, ligner noget vi har set fra en anden producent utroligt meget.

En 18 kWh lithium-ion batteripakke forsyner el-motoren, der leverer 108 hk og 90 Nm. Hestekræfter ca. som en anden producent, men med lidt svagere moment. 

Accelerationstid 0-60 mph opgives til 3 sekunder… har vi hørt det før?

Tophastigheden på 120 mph er 10 mph højere end den amerikanske pendant.

Rækkevidden opgives til 180 miles / 290km. Aluminiums chassis kombineret med en hulens masse kulfiberdele, holder vægten nede på ca. 250 kg… hvilket igen får os til at tænke på en model af andet mærke.

Lito Sora er udstyret med en indbygget 3.3 kW oplader, og batteriet skulle angiveligt kunne oplades på 5 timer. Der er 5 års garanti på batteripakken, og 2 års garanti på motorcyklen.

Af de 3 køremodes Performance, Normal og Safe, regenererer køremode Safe mest energi, og motorcyklen er selv i stand til at fortælle føreren, hvilken køremode der skal vælges for at nå frem til destinationen.

Carbon hjul fra Rotobox

Udover den udstrakte brug af kulfiber der omfatter hjulene fra Rotobox, er der fine komponenter som affjedring fra svenske Öhlins, bremser fra Beringer og gejl fra Rizoma. Motogadget har leveret det lille analogt udseende speedometer, og der  er også en 5'7″ touch-skærm med wi-fi, der håndterer ting som navigation, overvågning af systemerne og OTA opdateringer.

Liro Sora ser faktisk fin ud, men koster også U$ 82.250… læg dertil danske afgifter hvis man kan få den godkendt her til lands.

Men stadig…. vi synes godt nok Lito Sora har mange fælles træk med en anden model fra en amerikansk producent.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start