Den nøgne sandhed

Endnu en flot morgen ventede os ved Dag 2 til Årets Motorcykel. Og på en magelig morgentur fra Gl. Ry Kro var det svært ikke at blive lidt småfilosofisk midt i solskin og fuglekvidder med udsigt til en dejlig dag på kontoret.

Hvorfor er det egentlig, vi kører på motorcykel? Når man nu ikke er en fattig inder, der skal transportere hele familien og et par geder på to hjul, og når man nu ikke er en fattig mand som min far i sine unge dage, hvor han kørte motorcykel – og hyggede sig gevaldigt med dét – men kun indtil han fik råd til en bil.

Hvis det ikke er dét, hvorfor er det så, man kører MC?

Jeg ved ikke med jer, men jeg nåede frem til følgende svar, inden jeg nåede frem til Jyllands-Ringen: Fordi, vi kan mærke det. Så enkelt er det efter min mening.

Heldigvis er der masser af muligheder for at mærke både verden og vinden i årets felt af maskiner. Med en blanding af trends og tilfældigheder er de nøgne cykler stærkt repræsenteret, der er mange med kun små styrkåber og så kun enkelt – Yamaha FJR 1300 – hvor man er pakket helt ind (plus selvfølgelig Kawasaki ZX-10R, men det kræver jo sin aerodynamik at ramme 300).

Men i årets line-up er Yamaha også eksponenten for den der med at kunne mærke det: Vildbassen MT-10 er det oplagte eksempel. Her kan man i den grad mærke, at man er i live, at man kører motorcykel, og at der er noget vind og nogle naturkræfter at lege med – også inden nålen runder de 200…

Man kan ovenikøbet spare 100.000 kr. i forhold til at pakke sig sammen på en R1. Og medmindre man står med et stopur på en racerbane, vil de færreste almindelige dødelige savne de 40 heste og nogle af de dyrere stumper på racersøsteren.

De to XSR-nyheder fra Yamaha har noget af det samme (især XSR 900), og det hænger også sammen med dét, Carsten skrev om retro-trenden.

Jeg tror, det hænger sammen med andet end udseende. Autencitet er et rigtig 'buzzword', men i min bog kan vi koge det ned til den nøgne sandhed: Vi skal kunne mærke det.