Optimate 4: Den sparer motorcyklister for penge
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Den sparer motorcyklister for penge

Intet mindre end smart værktøj til motorcyklisten
22/04-2012 kl. 16:45
Anslået læsetid: 2 Minutter

Flertallet af de danske motorcykler står stille 3-5 måneder om året. Dette koster store summer i ødelagte batterier. Specielt i disse moderne tider hvor mange motorcykler er udstyret med startspærre, der gennem stilstandsperioden bruger af batteriet.

Normale batterier tåler ikke dybdeafladninger, og tåler kun dårligt stilstandsperioder. Batterietypen på vores motorcykler kræver motion, hvis de ikke skal ødelægges.

MagaCins motorcykler står også stille gennem vinteren. Faktisk står de stille lige fra slut august til primo april, altså ganske længe. Dette har i år resulteret i 3 ødelagte batterier. De to var af typen YTX 9 BS, til ca. 900 kr. og et stk YTZ10 BS til ca. 1.800 kr. Altså en samlet batteriudgift på ca. 3.600 kr.

Alle forsøg på genladning med en billig standard-lader fra T-Hansen, samt med en professionel værkstedslader mislykkedes. Med den kraftige værkstedslader rumlede batteriet så meget så vi frygtede eksplosion, og alligevel kom der intet strøm på batteriet.

En af vores faste motorcykelforhandlere mente vi skulle prøve en lader fra Optimate. Modellen der hedder 4, og skulle kunne genoprette de fleste batterier. Tvivlende og mistroiske  medbragte vi Optimate 4 fra forhandleren, men også et nyt YTX 9 BS batteri for en sikkerheds skyld.

Nu er MagaCin indehaver af et ekstra virkende YTX 9 BS batteri. Optimate 4 kunne nemlig reparere alle vore 3 ødelagte batterier. På de to af batterierne prøvede vi også en billig lader fra Lidl, men uden det ønskede resultat. Kun Optimate 4 magtede opgaven.

Med en pris på under 600 kr. for Optimate 4 er den hurtig tjent ind. Bare den redder et batteri, en gang, har Optimate sparet penge til ejeren.

Det som Optimate 4 kan, som de andre ladere ikke magter, er desulfatering. Derfor kan den rejse batterier man tidligere skulle smide ud. Der findes også få andre der magter desulfatering som måske kan klare samme operation, men dem har vi ikke testet.

Optimate 4 kan kun anbefales, og bør være en del af alle motorcyklisters værktøjskasse. Vi vil aldrig af med den igen. Og hvis nogen mangler et batteri af typen YTX 9 BS er MagaCin nu indehavere af et ekstra.

Del med en ven

0 personer snakker om “Den sparer motorcyklister for penge

  1. Plejer at have en optimate vedligeholdelseslader på hele vinteren, bruger stadig samme batteri som for 5 år siden 🙂
    Så meget strøm bruger den heller ikke at det kan svare sig at alde være 🙂

  2. Nu har jeg kørt i 16 år og endnu ikke oplevet et dødt batteri til trods for, at jeg laver dødssynden – Jeg stiller min motorcykel i hi med batteriet monteret. Godt 3 mdr. senere trækker jeg motorcyklen ud i det fri og starter motorcyklen.
    Jeg har indtil nu klaret mig fint uden en batterilader – "intelligent" eller ej.

  3. Indtil videre har mit nuværende batteri klaret sig fra april '08 til nu, uden intelligente ladere, men i øvrigt som Jagson beskriver!
    Har indtil videre kun mistet ét batteri siden '80 og det var blevet "kogt" pga ladefejl på mc'en.

  4. Det ville jeg så godt have vist lidt før. Måtte bruge 700 kroner på frisk 9 ampære til min suzy her i foråret. Min lader som osse skulle klare ødelagt batteri klarerede ikke andet end bruge tid på intet ;-(

  5. Glem Ctek de virker ikke til genstart af batteri det har jeg selv prøvet og blev meget skuffet – De er fine til veligehold men det er mange af den slags. Vi har en Optimate combus i klubben og den klarede alle maskinerne her i år uden nogen skulle have nyt batteri og det har vi aldrig prøvet før men jeg kender ikke forskel på nummer 4 og combus.

  6. Det lyder som om Optima 4 er noget helt specielt.
    Hvem sælger dem ?.
    Har selv i de siste 5 år brugt Ctek til mit Odysseus "NASA" batteri på min BMW K12 RS…..det virker stadig som var det helt nyt.

  7. Jeg tror jeg vil teste den Optima 4 , da jeg smadrer 2-3 batterier om året på min Dragbike, fordi vi kører uden generator + en styring der smider 510.000 v og trækker 7 amp ved 10000 om , den kan så også smide en gnist på 7 cm i tomgang over tændrør
    Så jeg må sku være en god test person 😉

  8. Vil lige gøre opmærksom på den dansk producerede lader fra Inelco som jeg mener fungerer tilfredsstillende. Jeg har ikke haft problemer med batterier i år, men om det er tilfældigt eller det er laderens fortjeneste vides selfølgelig ikke. Måske andre har erfaringer med denne lader!.
    En klar fordel er i hvert fald deres "krogfrie" klemmer der ikke hænger fast i alting.
    http://www.inelco.dk

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start