Det nye Bridgestone danskerdæk
Afløseren for det populære BT021, BT023 er nu klar til produktionsstart og efterfølgende levering til butikkerne.
BT023 gør op med BT021 kritikpunkterne. Manglende slidstyrke og manglende vedhæftning på kolde våde veje. Om det virker i praksis ved vi først til marts, når vi omkring Rom i Italien deltager i lanceringen af dette dæk.
Udviklerne fra Bridgestone har brugt tid på netop dækkets blødhed ved lave temperaturer, der giver god vedhæftning ved vores nordiske temperaturer.
BT023 kommer i to udgaver. En sportstouring-udgave til flertallet af de danske maskiner, samt en GT-udgave til store tunge touringmaskiner som f. eks Kawasaki GTR 1400 og Yamaha FJR 1300.
Vi glæder os meget til at prøve dette dæk, da opskriften lyder perfekt til det nordiske klima.