Det vigtigste sikkerhedstøj på MC
Flere amerikanske analyser viser hvad der er det vigtigste sikkerhedsudstyr for motorcyklister. Da det flere steder i USA er tilladt at føre motorcykel uden styrthjelm, kan de amerikanske undersøgelser også vise om styrthjelmen også er sikkerhedsudstyr der redder liv.
Alle de amerikanske undersøgelser kommer frem til følgende resultat når sikkerhedsudstyr skal vurderes. Sikkerhedsudstyr listet fra vigtigst til mindst vigtig.
#1: Styrthjelm. Manglende brug at styrthjelm er største dræber blandt motorcyklister. Der er 3 gange større risiko for at miste livet i et uheld for motorcyklister der fører motorcykel uden styrthjelm, sammenlignet med personer der benytter styrthjelm. Der er intet der tyder på at de med fullface oftere redder livet end dem med åben pilothjelm. Hjelm og hovedskader er de skader der oftest ses på motorcyklister involveret i uheld.
#2: Handsker. Efter hovedskader er håndskader det der oftest rammer motorcyklister involveret i uheld. Håndskader er sjældent dræbende, men manglende fingre, afpudsede muskler og knogler, ses ofte på personer involveret i MC uheld, der ikke benytter handsker.
#3: Støvler: Fodskader tegner sig for 3. flest skader på motorcyklister i uheld. Smadrede hæl-trædepuder, slibeskader og afklippede tæer er de der ses oftest. Også fodskader er sjældent dræbende, men kan forsage store efterfølgende problemer for den involverede.
#4: Jakke. Slidskader på overkroppen tegner 4. flest skader på motorcyklister i uheld. Oftest er det slidskader på skuldre og albuer der ses. Derfor er alle moderne MC-jakker monterer med CE beskyttelse på netop skuldre og albuer.
#5: Bukser. 5. flest skader på motorcyklister involveret i uheld er på hofter og ben. Specielt hofter og knæ rammes ofte af slidskader, men også brud på ben ses ofte.
Ingen analyser har endnu vist evidens for at rygbeskytter, brystbeskytter og nakkebeskytter minimerer antal skader. Analyser af dette venter vi endnu på.
Slående er det at 2. flest skader ses på motorcyklisternes hænder. Alligevel ses motorcyklister ofte iført sikkerhedsudstyr, men uden handsker, i trafikken. Ifølge analyserne er det altså vigtigere med handsker, end f.eks buker eller jakke.
Stof til eftertanke. Og husk. Absolut vigtigste sikkerhedsudstyr sidder stadig mellem ørene.
0 personer snakker om “Det vigtigste sikkerhedstøj på MC”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
#3 det hedder altså "forårsage", ikke "forsage" – det er noget, vi gør med djævelen. c".)