Døden kører ikke MC
Norge er et land der ligner Danmark meget når der tales motorcyklisme. Nordmændene har næsten samme indbyggertal, samme høje registreringsafgift, og næsten samme antal motorcyklister. De norske myndigheder har netop færdiggjort en undersøgelse omhandlende dødsulykker på MC.
Undersøgelsen har set på alle norske MC dødsulykker fra 2005 til 2009, 153 stk, og konklusionerne er meget klare.
1 ud af 3 dødsulykker på motorcykel skyldes en motorcyklist der bryder loven. Det betyder en motorcyklist der kører alkoholpåvirket, på stoffer, uden kørekort eller med alt for høj fart. 4 ud af 5 i denne kategori er allerede kendt af politiet grundet tidligere lovovertrædelser.
Undersøgelsen konkluderer også at 50% af alle de dræbte havde ringe erfaring på to hjul. Kun ca. 13% af de dræbte havde stor tohjuls-erfaring. Ikke overraskende er de mest erfarne de mest sikre på to hjul.
Tekniske fejl er næsten aldrig grunden til dødsfald hos motorcyklisterne.
Samlet kommer de altså frem til at 2 ud af 3 dødsulykker skyldes motorcyklisten selv.
Spændende læsning fra Norge. Et undersøgelses-resultat der ligner resultatet fra vores danske undersøgelse.
Det betyder derfor at vi næsten selv kan justere vores egen private sikkerhed på motorcykel. Undlader vi ulovligheder og sørger vi for personlig uddannelse, barberer vi ret hurtig ca. 2/3 af dødsulykkerne.
De motorcyklister der kører uden at bryde loven og forbedrer deres evner er altså sikre trafikanter.
Den norske undersøgelse kan læses her.