Dronningen klædt i sort og guld i 2022 - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Dronningen klædt i sort og guld i 2022

Aprilia RSV4 Ultra Dark og Tuono V4 Factory klædt i sort og guld
16/01-2022 kl. 06:00
Anslået læsetid: 2 Minutter

Det er ikke mere end nogle få dage siden, den italienske motorcykelproducent Aprilia uden varsel delte en video med 2022 udgaven af mærkets ultimative Superbike med titlen Aprilia RSV4 my ’22 | The Ultimate Superbike Gets “Ultra.
Aprilia RSV4 Factory Ultra Dark er kendetegnet ved en matsort farve med grafiske detaljer i guld og samme anodiserede farve gør sig gældende for de smedede alufælge.

Factory udgaven af ​​RSV4 drives af den reviderede Euro-5 godkendte motor, som i 2021 voksede fra 1.077 til 1.099 cc, hvor motoren markerede sig med forbedret drejningsmoment og kunne bryste sig af en maksimal effekt på 217 hestekræfter.
Bemærk venligst også Öhlins Smart EC 2.0 semi-aktiv affjedringen, de forreste Brembo Stylema bremsecalipere samt de smedede aluminiumsfælge.
I 2022 er det altså muligt at købe sin Aprilia RSV4 Factory udstyret med alskens lækkerier, i en helt speciel farvekombination, som meget tænkeligt vil fange omgivelsernes opmærksomhed.

Dronningen klædt i sort og guld i 2022
Men det er ikke bare Aprilia RSV4 Factory, der til 2022 smykker sig med gyldne detaljer på sort baggrund.
For et par dage sinde delte Aprilia nemlig også en video med titlen Aprilia Tuono V4 Factory | The Queen dresses in Black and Gold, hvor vi ser RSV4’erens sparsomt klædte søster Aprilia Tuono V4 Factory i tilsvarende farver.

For de mest teknisk orienterede nørder ikke den store skelsættende revolution fra Aprilia, og vi kan desværre ikke være behjælpelig med uddybende detaljer, da Aprilia har delt videoerne uden medfølgende pressemeddelelse eller yderligere information.
Men den nye 2022 farvekombination kunne måske være lige netop den detalje, som eliminerer den sidste eventuelle tvivl inden slutsedlen underskrives.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start