Du kan støtte Motorsport Center Fyn - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Du kan støtte Motorsport Center Fyn

Mener du at Motorsport Center Fyn skal have lov at overleve, så kan du indsende et høringssvar via linket nederst i artiklen
28/06-2022 kl. 10:34
Anslået læsetid: 3 Minutter

Gennem de seneste måneder er vi i østgående retning på den fynske motorvej blevet mødt af en stor flot rød bue som stolt fortæller, at her kan motorglade danskere udleve nogle af deres fedeste fantasier.
På den nydelige konstruktion står skrevet Velkommen til Motorsport Center Fyn, og inde bag den ligger en frisk bane på 1.150 meter klar til, at unge såvel som voksne med et ungt sind, kan lade den tunge fod falde lidt hårdere, uden at skulle komme på kant med loven.

Et kærkomment tiltag for vi som godt kan lide at give den gas en gang imellem, og samtidig sætter stor pris på den atmosfære og hygge som følger med, når man befinder sig på sådan et anlæg.

En trist historie
Steen – som gennem mere end ti år har arbejdet hårdt for at begave Danmark med endnu et fristed for motorsportsentusiaster – slog dørene op i Marts måned 2020, og endelig var det tid til at fyre den af.
Men d. 23. December samme år modtog Steen et brev fra Planklagenævnet som skrev, at Motorsport Center Fyn måtte tvangslukkes.
Læs også Nyopført dansk motorsportsanlæg truet af Stor Vandsalamander.

Her kunne den umiddelbare tanke være, at der måtte være gået noget galt i processen; at Steen havde misset en tilladelse eller lignende, men det er ikke tilfældet.
Faktisk lå tilladelserne til byggeriet klar for mange år siden, men ret hurtigt blev der fra modstandere af banen – som Steen kalder dem – klaget over, at man ikke har taget tilstrækkelig højde for den store vandsalamander, som man mistænker at skulle leve i det lille vandhul midt i anlægget.
Ude i vandhullet påstår man nemlig at have fundet æg af den store vandsalamander, men indtil videre har ingen set selve dyret.

Søen hvori den store vandsalamander MÅSKE bor

Alligevel blev der fra Planklagenævnets side blevet truffet en beslutning om, at tvangslukke Motorsport Center Fyn grundet væsentlig retlig mangel i forhold til påvirkning og beskyttelse af stor vandsalamander i området, og dermed blev lokalplan og kommuneplantillæg altså ophævet.

Plads til alle
Der er ingen tvivl om, at vi skal passe på dyrene og naturen, men som du kan høre i nedenstående video, så blev det lille vandhul gravet i 2004 i forbindelse med opførelsen af en vold ved den nærtliggende skydebane.
Der var på området ikke andet end træer da Steen gik i gang med at planlægge opførelsen af en racerbane, som velsagtens kan siges at være placeret et helt perfekt sted i forhold til støj, som jo i vor tid er den helt store synder.

Steen fortæller i klippet også lidt om, hvorfor naturen og dyrelivet faktisk får det bedre efter Motorsport Center Fyn er kommet til. Der er blandt andet gravet søer og opført faunapassager, så dyrene kan løbe frit uden at blive forstyrret.
Så nu er der ifølge Steen plads til alle i Motorsport Center Fyn; mennesker såvel som dyr.

Du kan hjælpe
Er du en af dem som mener, at der skal være plads til alle, og at det er en god idé at motorglade personer skal have muligheden for at få afløb på et lukket anlæg fremfor på offentlig vej, så kan du på Odense Kommunes hjemmeside via linket her afgive et høringssvar og fortælle hvorfor du mener, at Steens tocifrede millionprojekt skal have lov at overleve.
Høringen er offentlig til d. 16/7-22.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start