Ducati Diavel 1260 S “Black and Steel”
Hvis du overvejer at købe en Ducati Diavel 1260, men mener at udseendet blandt de hidtidige modeller er for konservativt eller for begrænset, så er der håb forude.
Italienerne præsenterede nemlig i går den nye Ducati Diavel 1260 S “Black and Steel”.
Efter Ducati i November 2020 introducerede Lamborghini versionen af Ducati Diavel i samarbejde med den italienske bilproducent, udvider den italienske motorcykelproducent nu Diavel 1260 familien med ankomsten af den nye model.
En model der er inspireret af konceptet for Diavel “Materico”, som blev præsenteret ved “Beautiful Boldness / Visionary Design” eventet i forbindelse med Milan Design Week i 2019.
Hos forhandlerne fra Juli måned
Ducati oplyser, at Ducati Diavel 1260 S Black and Steel’s visuelle fremtoning karakteriseres af farvevalget, med blank grå og mat sort som primære farver, det gule stel, undertray og andre delementer som sporty detaljer krydret med den asymmetriske grafik.
Modellen udstilles i perioden 10.-13. Juni ved 2021 udgaven af MIMO – Milano Monza Motor Show – og vil være tilgængelig i forhandlernes showrooms fra Juli måned 2021.
Se den nye Ducati Diavel 1260 S “Black and Steel” præsenteret i videoen nedenunder.
Ducati’s Design Director Andrea Ferraresi skriver frit oversat videre i pressemeddelelsen for den nye Ducati Diavel 1260 S Black and Steel, at “Ducati Diavel 1260 familien er indbegrebet af stil, innovation og performance, og har vundet prestigefyldte internationale design priser som Red Dot Award og Good Design Award.”
Pressemeddelelsen tilkendegiver også, at Ducati er virkelig glade for at præsentere nyheden i Milano, en by som altid har repræsenteret referencen for godt design.
“Ducati Diavel 1260 S “Black and Steel” er en motorcykel der ikke passerer ubemærket. Den asymmetriske grafik, kontrasten mellem matsort, grå og de gule detaljer fremhæver modellens power, design og sportslige natur.”
Swipe gennem galleriet herunder, og få et indtryk af det sorte stål.