Ducati Monster 30° Anniversario præsenteret - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ducati Monster 30° Anniversario præsenteret

Første afsnit af Ducati World Première 2024
CO
27/07-2023 kl. 18:25
Anslået læsetid: 4 Minutter

2024 udgaven af italienske Ducati’s velkendte online præsentationer af kommende nyheder i Ducati World Première, blev i dag indledt med det første afsnit i serien.
I går kunne du her på MagaCin i Ducati World Première 2024 se datoerne for frigivelse af de i alt seks afsnit vi skal følge i år, og derudover en indlejret video, som muligvis kunne danne grundlag for gætterier på, hvilke nyheder der afsløres forud for efterårets mc-messe EICMA i Italien, sim i år udvides med to ekstra haller, og hvor samtlige Ducati nyheder vil være udstillet.

Produceres i begrænset oplag
Teaser-videoen for Ducati World Première 2024 som blev frigivet i går, var ikke til meget hjælp, hvis man ønskede at gætte på, hvad vi ville få at se i dag.
Derfor er der formentlig mange, som sidder klistret til skærmen for at se 2024 nyheden, og det er nok en rigtig god ide, hvis man selv kunne tænke sig at eje et eksemplar af den specielle model.
For så kan man lynhurtigt tage stilling til, om der skal lægges billet ind på et af de 500 eksemplarer, som Ducati har besluttet sig for at producere i 30-års jubilæumsudgave.

Ducati’s opslag på sociale medier løftede – heldigt eller tilfældigt? – sløret for, hvilken model dagens præsentation handler om allerede klokken 16.00 denne eftermiddag, og Ducati’s website blev samtidig opdateret med denne sektion tilegnet nyheden.
En officiel pressemeddelelse dumpede efterfølgende ned i indbakken klokken 16.37, men uvist af hvilken årsag, gik det knap så hurtigt med at få delt den tilhørende video i web-serien Ducati World Première.
Videoen blev imidlertid tilgængelig klokken 17.10, så det nu også er muligt at se Presenting the new Ducati Monster 30° Anniversario under dette afsnit.

Ducati Monster 30° Anniversario markerer altså de tre årtier Ducati Monster nu har på bagen som model, og er i varierende udgaver solgt i mere end 350.000 eksemplarer siden lanceringen i 1993.

Fede features
Ducati informerer i dagens pressemeddelelse om, at jubilæumsudgaven bevarer Monster modellernes ikoniske features, med umiskendelig stil og maksimale sjov på vejen.
Det er den kendte vandkølede 937cc Testastretta 11° V-twin med desmodromisk ventilstyring, der leverer 110 hestekræfter garant for, og hvor serviceintervallerne for hhv. olieskift og tjek af ventiler er 15.000 km og 30.000 km.
Men som ekstra lækkerier byder jubilæumsudgaven udover den specielle Tricolour 30th Anniversary lakering på en række fede features som eksempelvis skærme i kulfiber, gyldne smedede fælge – der reducerer den uaffjedrede vægt med 1,86kg – og gylden Öhlins NIX30 forgaffel.
Fælgenes lavere vægt reducerer angiveligt inertien med hhv. 21,8% og 26,9% for og bag.

Vægttab
Hver enkelt model er nærmest som en selvfølge særskilt nummereret og leveres med et certifikat som bevis på at modellen er ægte, på sædet ses et broderi med jubilæumslogo, og logoet optræder derudover flere andre steder på motorcyklen.
Modellens fuldt justerbare Öhlins forgaffel som vejer 0,6 kg mindre end på andre knap så veludstyrede Monstre, bidrager til at holde vægten i bund, jubilæumsudgaven er endvidere udstyret med Öhlins styrdæmper, og de forreste 0,4 kg lettere Brembo Stylema bremsekalibre samt 0,5 kg lettere forreste 320 mm bremseskiver, følger den vægtbesparende røde tråd.
Derfor kommer det ikke som verdens største overraskelse, at jubilæumsudgaven med en tør vægt på 164 kg og en køreklar kampvægt på 184 kg vejer 4 kg mindre end standardudgaven.

En lille pause
Således det første afsnit af Ducati World Première 2024, hvor vi altså nu må væbne os med tålmodighed indtil 19. September, hvor seriens andet afsnit udgives.

Følg endelig linket længere op i artiklen til Ducati’s website, for at læse mere om den nye Ducati Monster 30° Anniversario, hvis du ønsker yderligere information om nyheden.
Se også listen med Main model equipment, som Ducati venligt har forfattet.

  • “30° Anniversario” celebrative livery with Tricolore style*
  • Plate with bike name and number (XXX/500)*
  • Dedicated dashboard animation at the key-on*
  • Sport rider seat shape with logo*
  • 937 cm3 Testastretta 11° engine
  • Max Power: 111 CV @ 9.250 rpm
  • Max torque: 9,5 kgm @ 6.500 rpm
  • Street-legal Termignoni slip-on*
  • Kerb weight: 184 kg *
  • Aluminium front frame
  • Lightened, GFRP subframe
  • Aluminium swingarm
  • Öhlins steering damper*
  • Öhlins NIX30 fork *
  • Öhlins rear shock *
  • Forged Aluminium wheels (-1.86 kg/- 4 lb vs Monster cast wheels) *
  • Front and rear mudguards in carbon fibre*
  • Full-LED lighting system with sweeping indicators
  • Color, 4.3″ TFT cockpit with fuel level and gear indicator
  • Riding Modes (3 configurations) recalibrated according to the new chassis. New Wet Riding Mode *
  • Cornering ABS on 3 levels, with front-only mode
  • DTC (8 levels) and DWC (4 levels)
  • Launch Control (3 levels)
  • Brembo front brake setup; 320 mm discs with aluminium inner flanges, Stylema® monobloc calipers, radial master cylinder and synthered pads*
  • Hydraulic clutch command, radial master cylinder
  • Seat height: 840 mm
  • DQS up/down
  • Li-Ion battery*
  • Pirelli Diablo Rosso IV tires*
  • Front cowl*
  • Passenger seat cover*
  • Dedicated bike cover*
  • Certificate of authenticity*

 

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start