Ducati præsenterer nye E-Bikes, og teaser for vild nyhed
Italienske Ducati er som bekendt i fuld gang med at afvikle en efterfølger til føljetonen Ducati World Première 2022, der blev indledt sidste år med seks afsnit, hvor afsløringerne i 2021 i sjette afsnit blev rundet af med præsentationen af Ducati Desert X og hvor der i år altså følges op på succesen med endnu tre afsnit.
Se også teaserbilledet for det sidste afsnit Ducati World Première 2022 Episode 9 | The Ultimate Racetrack Machine nederst i artiklen.
For et par uger så vi med Ducati World Première 2022 Episode 7 | Elegance. Unlimited årets første afsnit af Ducati World Première 2022, hvor den eksklusive Ducati XDiavel med håndsyet lædersæde blev introduceret, og i dag blev det tid til seriens ottende afsnit med titlen Ducati World Première Episode 8 | Reframing Speed.
Det blev pudsigt nærmest en slags opfølgning på dagens præsentation fra Yamaha, hvor japanerne indledte en ny æra.
Nye Ducati E-Bikes
Ved dagens præsentation blev vi introduceret for de tre elektriske cykler MIG-S, topmodellen TK01RR som nu er flankeret af en ny Limited Edition og modellen Futa, der også kan leveres i en Limited Edition version, der produceres i et begrænset oplag på 50 eksemplarer.
Se videoen Ducati World Première 2022 Episode 8 | Reframing Speed, hvor Ducati Head of E-Bicycle Business Giorgio Favaretto fortæller om de nye elektriske cykler fra Ducati i knap 20 minutter.
Herligt med en ret uddybende video fra Ducati, der grundigt indfører potentielle kunder i alle tænkelige features vedrørende dagens nyheder fra Ducati.
Og ret imponerende for os der måske ikke har den største indsigt i trædecyklernes verden, at de forskellige modellers tekniske specifikationer får tildelt så megen opmærksomhed, og at der er så voldsomt meget at forholde sig til.
?????
Måske lidt overraskende for nogle af os, at der tales om langslaget Öhlins affjedring, Pirelli Scorpion dæk, pænt store bremseskiver, brug af kulfiber og alt muligt andet guf.
Derudover skal vi forholde os til begreber som det nye FSA System HM 1.0, 250 W max power, 42 Nm maksimalt drejningsmoment, integreret moment sensor, begreber som assistent-levels, ekstra batteri til forøgelse af rækkevidden og meget mere.
Det er der garanteret rigtig mange som ved en masse om.
Men da denne skribent er knap så stærk i emnet trædecykler, er det heldigvis muligt allerede nu, at læse meget mere om de nye E-Bikes på Ducati’s website, der naturligvis er behørigt opdateret til lejligheden.
Ultimativ baneracer 10. Marts
Jo, jo… de elektriske cykler fra Ducati ser rigtig fine ud, og er garanteret også skruet rigtig godt sammen.
Men nogle af os er måske en kende mere begejstret for udsigten til at stifte bekendtskab med Ducati’s ultimative baneracer 10. Marts.
Kan det blive vildere end Ducati Superleggera V4?
Det får vi at se om lige præcis en uge, hvor vi skal hygge os med videoen Ducati World Première 2022 Episode 9 | The Ultimate Racetrack Machine.
Og jo, jo… du kan bide dig selv i øret på, at vi selvfølgelig sidder klar til at holde vores læsere opdateret torsdag eftermiddag i næste uge.