Ducati’s ultimative banemaskine afsløret
Midt i Februar så vi Ducati’s nye eksklusive Ducati XDiavel Nera med håndsyet lædersæde afsløret i Ducati World Première 2022 Episode 7 | Elegance. Unlimited, og det er lige præcis en uge siden Ducati udgav ottende afsnit med titlen Ducati World Première Episode 8 | Reframing Speed i opfølgeren til føljetonen Ducati World Première 2022 web series.
I dag klokken 16.00 blev der sat punktum for serien med finalen Ducati World Première 2022 Episode 9 | The Ultimate Racetrack Machine, som mange formentlig har set frem til med forventning.
For selvom både Ducati XDiavel Nera der produceres i et begrænset oplag på 500 eksemplarer, og elektrificeringen hos Ducati har vakt interesse hos hvert sit segment, så er der garanteret en langt større gruppe, som har ventet i spænding på at se Ducati’s ultimative banemaskine.
Kan det virkelig passe?
Det lyder måske lidt vildt, at Ducati skulle præsentere en nyhed, der er mere dedikeret til bane og mere ultimativ end modellen, som i udviklingsfasen gik under betegnelsen Project 1708, og i begyndelsen af Februar 2020 blev lanceret officielt med navnet Ducati Superleggera V4.
En særdeles potent banecykel med 234 hestekræfter til 152,2 kg, som kunne udstyres med dansk nummerplade for den beskedne sum af énmillionnihundredetreogtyvetusindesyvhundredeoghalvfems (1.923.790,00) afgiftsplagede danske kroner, og som vi for godt et par år siden så runde svimlende 307 km/t med små 15.000 snoninger i 6. gear på video.
Der var altså noget at leve op til forud for dagens præsentation af Ducati’s ultimative banemaskine.
Se videoen Ducati World Première 2022 Episode 9 | Panigale V4 SP2 | The Ultimate Racetrack Machine fra dagens præsentation af den nye Ducati Panigale V4 SP2 nedenunder, hvor vi får en ret grundig gennemgang af modellens detaljer.
Man slipper nok ikke godt afsted med at hævede, at den nye Panigale V4 SP er lige så skarpslebent kompromisløs som Ducati Panigale Superleggera V4.
Baneorienteret Ducati Panigale V4 SP
Men dagens nyhed ser ikke desto mindre ret baneorienteret ud, hvor kunderne tilbydes samtlige forbedringer der blev introduceret med Ducati Panigale V4S kombineret med “SP” eller Sport Production specifikationer:
Her er både hjul i kulfiber og andre carbon stumper, en motor med baglæns roterende krumtap der yder 215,5 hk v. 13.000 omdr. samt STM-EVO SBK tørkobling, forbedrede bremser med fjernbetjent justering af bremsegrebet og radialt monterede Brembo Stylema R bremsecalipere forrest, affjedringskomponenter fra øverste hylde med Öhlins NPX 25/30 forgaffel og Öhlins TTX36 bagdæmper samt Öhlins styrdæmper, og en hulens masse optimeret elektronik for personlig tilpasning.
Tørvægten opgives til 173 kg, men kan med Akrapovic titanium udstødningssystemet fra tilbehørskataloget reduceres med 5 kg, og hvor effekten for en god ordens skyld også hæves med 2,5 hestekræfter til 228 hk.
Se highlights for modellen herunder.
- The Panigale V4 SP2 is the top-of-the-range model for Ducati super sports bikes: a special, exciting version for track riding, even more intuitive and less strenuous also for non-professional riders
- Carbon fibre rims, Brembo Stylema R® brake calipers, MCS radial master cylinder, dry clutch, 520 chain, billet footpegs and a specific kit for track use: the “SP” technical specifications push to the maximum the racing characteristics of the Panigale V4 and accompany all the improvements made on the 2022 version
- Produced in a numbered series, the Panigale V4 SP2 is characterized by the “Winter Test” livery and a series of carbon fibre details
Ducati’s ultimative banevåben?
Ja, det må den nye Ducati Panigale V4 SP absolut være, hvis man altså lige ser bort fra den vanvittigt fede og lige så vanvittigt dyre Ducati Superleggera V4.
Hvornår og hvor meget?
Ducati oplyser i dagens pressemeddelelse, at nyheden skulle være tilgængelig hos forhandlerne fra Marts måned, men vi er desværre endnu ikke bekendt med prisen på danske nummerplader.
Som du kan se i den danske 2022 Ducati prisliste koster en Ducati Panigale V4 S Dkr. 498.990,00 og mon ikke der skal lægges skilling ekstra for SP-udgaven.
Opdateret: Prisen skulle angiveligt lande på Dkr. 648.490,-
Det haster med at få delt videoen med vores læsere, for den nye Ducati Panigale V4 SP er så sprød, at flest muligt bør se præsentationsvideoen og de fede billeder i det omfangsrige billedgalleri over artiklen hurtigst muligt.
Så derfor får vores læsere lov til selv at søge uddybende information om nyheden på Ducati’s website, der naturligvis også er opdateret til lejligheden.