Dumme københavnere
Da Københavns-kommune fik den geniale ide, at ændre parkerings-reglerne så motorcykler skal parkeres som biler, og derved optage de i forvejen manglende frie pladser i kommunen, var både billister og motorcyklister forundrede. Dette ville nemlig betyde endnu mere pres på p-pladserne, da motorcykler ikke mere kunne parkeres lovlig langs husmure, på fortove o.l.
Københavns-kommune ønskede flere kroner i parkeringskassen, og kunne med det nye regelsæt øge indtjeningen på parkering, da motorcykler nu takseres som biler, både ved indløsning af p-billet, samt p-bøder ved ulovlig parkering udenfor afmærkede parkerings-båse.
Nu følger Aarhus københavner eksemplet. Altså må motorcykler ikke mere parkeres på fortove og langs husmure i Aarhus. Motorcykler i Aarhus skal parkeres i afmærkede parkerings-båse og indløse parkeringsbillet som bilerne, ellers vanker der p-bøder til motorcyklerne.
Heldigvis er der i Aarhus, modsat København, rigtig mange dedikerede MC parkeringer overalt i midtbyen, hvor det fortsat er gratis at parkere, uanset om de omliggende parkeringsbåse kræver p-billet. Og da de fleste af de dedikerede MC p-pladser oftest er halvtomme, er det ikke svært at parkere motorcyklen. De dedikerede p-pladser ligger med ca. 500m mellemrum i city, hvorfor der skal påregnes lidt fod-transport, til og fra motorcyklen, i fremtiden i Aarhus.
De nye p-regler i Aarhus ser således ud:
– Du må ikke standse eller parkere motorcykler på fortove.
– Du må gerne stille tohjulede knallerter på fortove.
– Du må gerne parkere motorcykler i en afmærket MC-bås, parallelparkere langs kantstenen eller parkere i parkeringsbåse, der ikke er afmærket til andre typer køretøjer.
Her finder du gratis MC parkeringspladser i Aarhus.