E. Bruun-Larsen & Søn ApS bliver i Odense
Anslået læsetid: 1 Minutter
Ejerne af lokalerne i Odense, hvor E. Bruun-Larsen & Søn ApS har til huse, har afværget morgendagens tvangsauktion.
Det betyder at E. Bruun-Larsen & Søn ApS, indtil videre, kan blive i Odense centrum. Altså blive i de lejede lokaler. Godt for E. Bruun-Larsen & Søn ApS at de ikke skal lide under udlejers problemer.
Også godt for de fynske motorcyklister og den fynske motorcykelkultur. En motorcykelforretning placeret midt i en storby, er en rigtig god reklamesøjle for motorcyklismen generelt.
Fyn beholder altså den gamle store butik, hvor den længe har været placeret.
0 personer snakker om “E. Bruun-Larsen & Søn ApS bliver i Odense”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Dejligt at det lykkedes. Det er altid hyggeligt at besøge butikken og kikke på mc.er.
Ville Bruun Larsen kunne blive smidt ud, hvis ejedommen var gået på tvang ? …..
Tænker det er de alm lejeregler der gælder, så vil tro de kan blive boende indtil deres kontrakt udløber.
I følge Tingbogen, som er et offentlig tilgængeligt register over rettigheder over samt byrder og hæftelser på fast ejendom i Danmark, ejes ejendommen Vesterbro 29, Odense, hvorfra Bruun-Larsen driver forretning, af firmaet KPBL ApS. Anpartsselskabet har hjemsted på en adresse i Odense, som ejes af Per Bruun-Larsen.
På Bruun-Larsens hjemmeside kan man læse, at der i år (2015) skete et generationsskifte fra Kirsten og Per Bruun-Larsen til Pernille Bruun-Larsen og Kim Mikkelmann.
Det er nærliggende at antage, at "KPBL" står for "Kirsten og Per Bruun-Larsen", dvs. at den ejendom på Vesterbro 29, Odense, hvorfra virksomheden Bruun-Larsen drives, ejes af forældrene til den ene af de nuværende indehavere af virksomheden. Det er et ganske normalt arrangement i dansk erhvervsliv.
@ R1100RS: Enig. Jeg har også altid fået en fin, udsøgt betjening hos Bruun-Larsen.
@ B.Madsen: Ja, det siger reglerne – med mindre auktionskøberen besluttede sig for at fortsætte lejemålet. Men den anmeldte tvangsauktion må være afværget; der er i hvert fald ikke tinglyst usædvanlige hæftelser på ejendommen; her tænker jeg på udlæg til kreditorer. Alt ser normalt ud.
@ Allan MC: Dit indlæg tyder på, at du anvender reglerne for private beboelseslejemål som målestok. I så fald er du drejet forkert, for erhvervsvirksomheden Bruun-Larsen bor til leje på erhvervsvilkår, og her gælder noget mere professionelle betingelser end henne i boligforeningen. "Indtil deres kontrakt udløber" gælder kun for tidsbegrænsede lejeaftaler, mens hovedreglen i Danmark er tidsubegrænsede aftaler. Aftalen mellem KPBL ApS og den nuværende lejer er, så vidt jeg kan se, ikke offentlig tilgængelig, så det kan gå begge veje, men jeg hælder mest til den anskuelse, at der er tale om en tidsubegrænset lejekontrakt, dvs. den løber ud i al fremtid, indtil en af parterne opsiger den eller vilkårene på anden måde medfører dens bortfald.