Endnu et Brembo opkøb - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Endnu et Brembo opkøb

Brembo køber J.Juan
10/05-2021 kl. 13:23
Anslået læsetid: 2 Minutter

Du er ved formentlig allerede, at den velrenommerede italienske virksomhed Brembo, som leverer bremsekomponenter af højeste kvalitet til den automotive industri, i efteråret 2020 underskrev en aftale om at købe 100% af aktierne i SBS Friction A/S.
Danske SBS som mange af vi danske mc-tosser gennem årene har købt både bremseklodser og koblinger af.
Hvis den lettere bedagede nyhed er gået din næse forbi, så kan du læse mere om den sag på Brembo’s hjemmeside.
Opkøbet er som du kan læse på Brembo’s hjemmeside et vigtigt skridt i firmaets strategi.
For italienerne vil nemlig gerne styrke deres position på markedet med flere såkaldte “made-in-Brembo” produkter.
Og den strategi har Brembo nu fulgt op på med initiativ til opkøb af endnu en virksomhed.

Brembo køber J.Juan
Mod slutningen af April måned annoncerede Brembo, at man havde underskrevet en aftale om køb af 100% af aktierne i J.Juan Group.
Brembo beskriver i pressemeddelelsen, at J.Juan Group, der blev grundlagt i 1965 og producerer bremsekomponenter til motorcykler, er baseret i Gavà – Barcelona.
J.Juan har tre fabrikker i Spanien samt en enkelt i Kina.
Du har formentlig set bremsecalipere med logoet J.Juan monteret på flere nye motorcykler, og fremover er det altså Brembo som bliver ansvarlig for produkternes kvalitet.
Hvis handlen vel at mærke går igennem.

Handel til godt en halv mia.
Handlen der angiveligt har en foreløbig anslået værdi af €70 mio. – eller knap 520,5 mio. danske kroner – er nemlig betinget af, at de relevante myndigheder godkender transaktionen.
Men det tilsvarende projekt lykkedes med danske SBS, som det fremgik af nyhedsmedier verden over, da der 7. Januar 2021 blev informeret om, at salget af divisionen SBS Friction A/S til den italienske bremseproducent Brembo var gået igennem som planlagt.
Handlen forventes endeligt gennemført i andet kvartal 2021, så mon ikke J.Juan snart kan indlemmes under Brembo paraplyen.
Det er ikke småpenge Brembo investerer for tiden, da overtagelsen af danske SBS kostede det italienske firma kr. 300 mio., og nu punger italienerne altså ud med yderligere en god halv mia. danske kroner for endnu en virksomhedsovertagelse.
Spændende hvilken virksomhed der står for tur næste gang.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start