Nyt bæst er på jagt - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nyt bæst er på jagt

2024 KTM 1390 SUPER DUKE R og KTM 1390 SUPER DUKE R EVO er officielt præsenteret, og sender et klart signal til konkurrenterne.
CO
28/11-2023 kl. 23:05
Anslået læsetid: 2 Minutter

Én heldig person blandt os alle har muligheden for, at få overdraget et eksemplar af en ret forrygende nyhed ganske gratis.
Læs mere om det nederst.

De nye 2024 KTM 1390 Super Duke R og KTM 1390 Super Duke R EVO er uden advarsel landet i segmentet for naked bikes, og sender et klart signal til konkurrenterne: Et nyt bæst er på jagt.
2024 markerer 30 Years of Duke, og den helt nye KTM 1390 Super Duke R og staldkammeraten KTM 1390 Super Duke R EVO, har udviklet sig til de hidtil mest frygtindgydende udgaver.

Sådan nogenlunde lyder det frit oversat i pressemeddelelsens indledning for de to rigtig spændende KTM nyheder, hvor ærkehertugen nu er udstyret med en opdateret og den mest løsslupne udgave af det østrigske mærkes 1350cc LC8 V-twin, som i denne iteration med ny knastaksel og boringen øget til 110mm leverer 190 hestekræfter ved 10.000 snoninger, og et maksimalt drejningsmoment på 145 Nm v. 8000 omdr.

Det skulle efter KTM’s beskrivelse være rigeligt til at flå asfalten i stykker.
Og ansigtsløftningen til det nye aggressive udseende som matcher kræfterne, understøttes blandt andet af den nye 700 gram lettere LED forlygte, som nogle formentlig vil elske, tvivlere måske vil hade at elske, og andre givetvis vil elske at hade.

Blandt de nye tiltag findes også redesignede luftindtag, ny luftfilterkasse, en 17 liter benzintank der rummer 1,5 liter mere end forgængerens, ny endnu bedre WP APEX affjedring på Super Duke R, og for de mest kræsne er affjedringen på Super Duke R EVO velsignet med den seneste generation WP Semi-Active Technology (SAT).
Derudover er begge modeller udstyret med opdaterede Performance og Track køreprogrammer, og dem der efterspørger både laptimer og telemetri går ikke forgæves.

Se præsentationsvideoen The 2024 KTM 1390 SUPER DUKE R – NAKED AND UNASHAMED, NO BULLSHIT nedenfor.

Man kan vist sagtens med god samvittighed fastslå, at præsentationsvideoen ikke blot giver et meget godt indtryk af, hvilke discipliner nyhederne fra KTM excellerer i, men også passer temmelig godt til sloganet No Bullshit.

Hermed den første officielle video af den ny barske ærkehertug, som interesserede selvfølgelig også kan læse meget mere om på KTM’s website.

Hvornår modellen lander i Danmark, og hvad bæstet kommer til at koste på danske nummerplader, følger vi naturligvis op på senere.
Information som dog er overflødig for den heldige vinder, der mod årets slutning udtrækkes blandt dem som tilmelder sig KTM’s nyhedsbrev.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start