
Februar måneds 5 varmeste emner
MagaCin’s konstant voksende database med motorcykelrelaterede emner rummer i skrivende stund præcis 10.254 artikler, og markeringen af dagen hvor biblioteket rundede 10.000 artikler fik, som du kan se i September måneds 5 varmeste emner fra 2024, pæn opmærksomhed fra vores læsere.
Arkivet med artikler er altså efterhånden af en ganske anseelig størrelse, og nye artikler tilføjes dagligt. Så det er slet ikke så underligt endda, hvis nogle af vores læsere ind imellem går glip af en enkelt eller to.
Derfor bringer vi som sædvanlig den traditionelle liste over den forgangne måneds 5 varmeste emner, og nederst listen med links til tidligere populære emner på MagaCin.
Et kort tilbageblik viser, at MagaCin’s læsere i December måned 2024 var mest begejstrede over, at der er fart over feltet hos Nimbus Motorcycles, og i årets første måned var der udpræget interesse for den foreløbige 2025 Suzuki prisliste.
Men med åbningen af en ny sæson, er det emner i en helt anden boldgade, som fortrinsvis fangede læsernes interesse i Februar 2022, og danske motorcyklister har tydeligvis stor interesse i at skærpe de køretekniske færdigheder.
#1 – Kørekursus i Støvring: Bliv en bedre motorcyklist på kun 1 dag
MagaCin udviklede for mange år siden materialet til et af de mest anerkendte danske køretekniske kurser for motorcyklister, og har gennem mere end 20 år deltaget som instruktører på disse. Det gør vi ikke længere, men har i stedet revideret det kendte koncept til et kørekursus, som blot tager en enkelt dag af kursisternes tid, hvor prisen for deltagelse holdes på et økonomisk overkommeligt niveau, og arrangementerne afvikles i weekender.
Vores første kørekursus i Støvring i 2024, hvor deltagerne hyggede sig gevaldigt med brede smil og flotte sving, blev en helt forrygende succes. Derfor gentages succesen i år, og ikke blot i det jyske i Støvring, men udbredes, som du kan læse længere nede i artiklen, også til Sjælland.
Tak til dem som besøgte MagaCin’s stand både ved Motorshow i Herning og MC Messen i Lokomotivværkstedet, og allerede tilmeldte sig der.
Se eventuelt Stemningsvideo fra Motorshow 2025 og Stemningsvideo fra MC Messen.
#2 – Danske 2025 KTM priser
Når en ny sæson står for døren, kan man sagtens fristes til at snuse lidt rundt på markedet efter spændende motorcykler, og måske endda en helt ny.
Prislisterne på nye motorcykler var, som vi konstaterede i Januar 2025, endnu en gang populær læsning for danske motorcykelentusiaster, og det samme var tilfældet i Februar måned, hvor de danske 2025 KTM priser fik stor opmærksomhed.
I artiklen der er linket til nedenfor, finder du udover de danske 2025 KTM priser også et par links til artikler om de senere måneders udvikling hos den østrigske motorcykelproducent.
#3 – Tilmelding: Nyt endags kørekursus på Sjælland
Motorcykler er den mest geniale opfindelse nogensinde, som udover at være verdens fedeste hobby også byder på et nærmest absurd væld af veldokumenterede fortræffeligheder.
Det er så fedt at køre motorcykel, men det bliver lynhurtigt endnu federe, når de køretekniske færdigheder optimeres! Og højdespringeren blandt populært læsestof på MagaCin i Februar 2025 handler lige præcis om det emne, og som nævnt længere oppe, afvikler MagaCin i år ikke blot kørekurser i Jylland, men også på Sjælland.
Bemærk at der i skrivende stund kun er få pladser tilbage på kurset i Sorø d. 3/5… Men hold alligevel øjnene åbne, for vi er snart klar med endnu en dato i Sorø!
#4 – Asfalten kalder! Nyt dansk mc-program
Film, videoklip og tv-udsendelser med motorcykelrelaterede emner er guf for motorcyklister, og nu er et dansk tv-program om emnet under opsejling.
I et nyt program tager Felix Smith, Karoline Haubæk, Anders Mundelin og Mathilde Ziegler seeren med på en rejse med undertitlen, Fra begynder til Biker.
Ved mc-messen i Lokomotivværkstedet indtog vært og konferencier Anders Mundelin og journalist Mathilde Ziegler scenen og afslørede, at de sammen med TV-vært Felix Smith og radiovært Karoline Haubæk er blevet rigtig nysgerrige på den danske motorcykelkultur, og rigtig gerne vil dykke ned i det at være motorcyklist i Danmark.
På en opdagelsesrejse, der strækker sig over store dele af 2025, følges de af et filmhold, når de dykker ned i alverdens motorcykelrelaterede emner, der spænder over alt lige fra valg af motorcykel og udstyr til fællesskaber, køreteknik og meget andet.
#5 – Potentiel bøde på 80.000 kroner for larmende motorcykel
Det er en kendt sag, at det skal være slut med overdreven larm fra danske motorcykler, at transportministeren vil stoppe larmende motorcykler, og at lyden fra motorcyklens udstødning kontrolleres ved de såkaldte vejsidesyn, der blev vedtaget med virkning fra 1. Januar 2022.
Her i landet risikerer ejeren, at motorcyklen indkaldes til syn, hvis den støjer for meget, men i andre lande går myndighederne noget hårdere til stålet.
Eksempelvis i Brasilien, hvor en støjsynder blev straffet ret alternativt, da betjente holdt den formastelige motorcyklists hoved ned mod udstødningen, imens der blev gasset kraftigt op.
Så drastiske fysiske skridt indføres ikke i Schweiz, selv om det med udsigt til bødestraf på op til 80.00 kroner i alpelandet kunne virke tillokkende.
Tak for det
Således endnu en gang listen over de 5 varmeste emner på MagaCin i måneden der gik, hvor det som altid har været både hyggeligt og interessant for MagaCin’s skribenter at danne sig et overblik over, hvad der fangede læsernes interesse i den forgangne måned.
Endnu en gang et kammeratligt skulderklap til de langt over 15.000 følgere på MagaCin’s Facebook profil, og naturligvis også en stor tak til alle abonnenterne på MagaCin’s YouTube-kanal, hvor antallet er vokset betragteligt siden den første artikel blev publiceret på MagaCin 24. Februar 2008.
Men først og fremmest en stor tak til alle vores læsere for opbakningen gennem de sidste mere end 17 år.
Også mc-nyheder i den kommende tid
En ny sæson er officielt slået i gang, selvom nogle af os i skrivende stund oplever massivt snefald. Men så kan vi da heldigvis bruge tiden på, at holde os opdateret på hvad der rører sig i mc-branchen.
Og måske endda bruge lidt tid på at handle motorcykler på 123.mc, som er Danmarks største handelsplads for motoriserede tohjulere.
MagaCin er nu i fuld sving med årets første test af nye modeller, og derudover er vi naturligvis som altid opmærksomme på alt hvad der rører sig af spændende nyt i motorcykelbranchen, og holder naturligvis vores læsere løbende opdateret.
Så det er måske ikke verdens ringeste idé, at kigge indenfor med jævne mellemrum, så du også er opdateret på de seneste nyheder.
Tidligere populære emner
Nederst den traditionelle række links, hvor tidligere populære emner nemt kan tilgås.
2025
Mest populært i Januar 2025
2024
Mest populært i December 2024
Mest populært i November 2024
Mest populært i Oktober 2024
Mest populært i September 2024
Mest populært i August 2024
Mest populært i Juli 2024
Mest populært i Juni 2024
Mest populært i Maj 2024
Mest populært i April 2024
Mest populært i Marts 2024
Mest populært i Februar 2024
Mest populært i Januar 2024
2023 – Mest populært i 2023
Mest populært i December 2023
Mest populært i November 2023
Mest populært i Oktober 2023
Mest populært i September 2023
Mest populært i August 2023
Mest populært i Juli 2023
Mest populært i Juni 2023
Mest populært i Maj 2023
Mest populært i April 2023
Mest populært i Marts 2023
Mest populært i Februar 2023
Mest populært i Januar 2023
2022 – Mest populært i 2022
Mest populært i December 2022
Mest populært i November 2022
Mest populært i Oktober 2022
Mest populært i September 2022
Mest populært i August 2022
Mest populært i Juli 2022
Mest populært i Juni 2022
Mest populært i Maj 2022
Mest populært i April 2022
Mest populært i Marts 2022
Mest populært i Februar 2022
Mest populært i Januar 2022
2021 – Mest populært i 2021
Mest populært i December 2021
Mest populært i November 2021
Mest populært i Oktober 2021
Mest populært i September 2021
Mest populært i August 2021
Mest populært i Juli 2021
Mest populært i Juni 2021
Mest populært i Maj 2021
Mest populært i April 2021
Mest populært i Marts 2021
Mest populært i Februar 2021
Mest populært i Januar 2021
Tudsegamle populære emner
Og derudover får du også som altid en række links til andre populære emner af ældre dato.
Den mest populære artikel på MagaCin i 2021 handlede altså om, at der var en regning på vej til ejere af tidligere politimotorcykler, da Motorstyrelsen pludselig oplyste, at der ikke var betalt afgift af 80 tidligere politimotorcykler og biler.
Kigger vi et år længere bagud, blev den mest populære artikel på MagaCin i 2020 historien om tyske politikeres anbefaling til et lovforslag, hvor konfiskation af støjende motorcykler skulle være en sanktionsmulighed.
Efter 2019 var klinget af, viste artiklen med præsentationen af den nye BMW R18 sig at være årets mest populære artikel skarpt forfulgt af fantastisk ladefund, i 2018 blev årets højdespringer artiklen, Sådan bliver du ramt af burkaforbuddet, i 2017 toppede overskriften GIGA motorcykel-udstilling i København listen med langt over 150.000 besøg, og i 2016 viste Største MC udstilling i Danmarkshistorien sig på kort tid at få over 90.000 unikke visninger, selvom artiklen det år blev eftertrykkeligt nappet i haserne af 16 år og på motorcykel.
I 2015 handlede årets mest læste artikel om, at der var nye kørekortregler i støbeskeen, og i 2014 – altså for lige præcis ti år siden – blev MagaCin’s test af Hyosung GT 650 årets mest populære.
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2019
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2016