Fik fartbøde trods manglende bevis
Racerkøreren Michael Dunlop – søn af Robert Dunlop og nevø til Joey Dunlop – har vundet adskillige racerløb på to hjul, og flertallet er næppe i tvivl om, at han håndterer høj hastighed bedre end de fleste.
Men der findes skeptikere, som eksempelvis de irske myndigheder.
Den 30 årige irer med benzin i blodet, har flere sejre fra det prestigefyldte Isle of Man på sit imponerende CV, der også viser at han er rekordindehaver med hurtigste omgang ved North West 200. Et såkaldt gadeløb der som Isle of Man afvikles på offentlig vej.
Rekorden for hurtigste omgang i Superbike klassen med 122,958 mph, beviser at det unge medlem af Dunlop dynastiet kender NW 200 ruten indgående, og derfor er det måske lidt pudsigt, at Michael tidligere på måneden blev noteret for at køre for hurtigt i netop det område, hvor han ofte får besked på at give fuld gas.
Vi læste om hændelsen i Belfast Telegraph digital.
Uheldigvis for den yngre Dunlop der kørte i sin bil på Station Road – som er en del af banen når der køres North West 200, men ellers er offentlig vej – var han ikke klar over, at politibilen i bakspejlet målte hastigheden til mindst 47 mph i en 30 mph zone.
Der var ikke måleudstyr monteret i politibilen, da fartdjævelen d. 15 marts i år blev noteret for overskride fartgrænsen med – mere end 47 mph, og aldrig under 47 mph – som anklageren senere fremlagde det.
Michael Dunlop blev vinket ind til siden, men ville ikke umiddelbart erkende forseelsen og modtage en bøde på stedet, da påstanden alene beroede på betjentenes observation af politibilens speedometer. Derfor måtte sagen en tur forbi domstolene.
District Judge Peter King vurderede, at beviserne var tilstrækkelige til at sætte endeligt punktum for sagen, så anklagede erkendte overtrædelsen og modtog en bøde på £65 plus £15 til den engelske offerfond samt tre klip i kørekortet.
Michael Dunlop var ikke tilfreds med bevisførelsen
Under sagens forløb besvarede racerkøreren dommerens spørgsmål om, hvor hurtigt han selv troede han kørte med et kortfattet: “It is what it is”.
Udsigten til en bøde og bødens eventuelle størrelse var ikke formålet med turen gennem retssystemet, men handlede mere om, hvilken type bevis der skulle fremlægges inden straffen faldt.
Michael Dunlop blev også under sagen orienteret om, at han ikke var den første som fik sin hastighed målt efter denne praksis, og at han heller ikke ville blive den sidste.
Michael Dunlop mener ikke straf uden håndgribeligt bevis er rimeligt… hvad mener du?
