Futoristisk finsmækkeri - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Futoristisk finsmækkeri

Finsmækkeri til chopper folket
13/12-2010 kl. 08:30
Anslået læsetid: 3 Minutter

Har du hang til det anderledes og vil du for alt i verden ikke køre på den samme motorcykel som alle de andre? Så er V-REX måske det du har ledt efter. Travertson V-REX er ikke en show motorcykel, som den ligner, nej det er skam en motorcykel som har været i produktion siden 2007. En produktion som foregår på den lille Travertson fabrik i Florida, USA.

Det hele startede med, at en australier, ved navn Tim Cameron, var træt af de custom ombygninger af choppers som han så. Han ville skabe sin drømme chopper, og inspirationen skulle ikke hentes fra fortidens old-school stil, men skulle vise fremtidens muligheder.

Tim Cameron havde dog aldrig turde håbe på, at den motorcykel han drømte om, skulle blive til virkelighed. Han designede maskinen i 3D på sin computer, med høj detaljeringsgrad. Computer modellen af hans drømme motorcykel brugte han to måneder på at lave. Derefter begyndte forskellige online- og trygte custom magasiner at interessere sig for hans design og en dag blev han kontaktet af franskmanden Christian Travert, der på daværende tidspunkt primært var kendt for at have bygget en jet-tubine motorcykel.

Christian Travert havde set billederne af Tims drømme motorcykel på Internettet og han havde store planer med Tims design. Christian Travert ville ikke alene bygge én show motorcykel, men slet og ret sætte modellen i produktion. Som sagt så gjort, og efter intens arbejde og opbygningen af en helt ny virksomhed og motorcykel produktionsfabrik rullede den første V-REX, som motorcyklen blev navngivet, af samlebåndet i foråret 2007. Så har man 300.000 kr. på lommen (uden danske afgifter) kan man købe sig en V-REX direkte fra fabrikken.

V-REX er bygget op omkring en Harley-Davidson V-Rod 1250cc DOHC V-Twin motor. Det elektriske system og visse andre dele er også lånt fra Harley-Davidson. Men der hører lighederne også op. Det ekstravagante design minder ikke om noget verden har set før. Det første der fanger øjet, er den særprægede forgaffel-konstruktion, som er bygget op om en helstøbt bagsvinger med en monoshock affjedring, der er monteret vertikalt lige bag forhjulet. En konstruktion som normalt hører til bagpå en motorcykel.

Ser man på bagenden, klares affjedringen af to horisontalt monterede fjedre der sidder under bagenden af motoren. De håndterer den singleside aluminiums svingarm, der holder det 280mm brede bagdæk. En anden meget iøjnefaldende egenskab er længden af V-REX. Der er ikke mindre end 2010mm imellem de to hjulaksler. Frihøjde er der ikke meget af og tørvægten runder de 300kg. Til at stoppe de mange kilo er der foran én perimeter-monteret skive med en seks-semplet kaliber, lånt fra Buells sportsmaskiner. Bagpå klarer en to-stemplet kaliber, og én bremseskive arbejdet.

V-REX leveres med personlig lakering og man kan endog tilkøbe en chrom tank strap med Swarovsky diamant bogstaver efter eget valg! Samtidig fås diverse tilbehørsdele til at lyse vidunderet op med i mørket, som billederne viser.

Så er du i markedet for at finde dig en motorcykel til næste sæson som ikke er helt magen til de andres, så har du her et bud på hvad du kan købe i julegave til dig selv.

Der kan læses mere om V-REX på travertson.com.

Del med en ven

0 personer snakker om “Futoristisk finsmækkeri

  1. Synd den ikke har en motor der svarer til udseendet!?

    En turbo rocket eller bmw 6 cylindrede ville være federe end en sløv harley V2 IMO

  2. da dejligt at se ens tip om noget der måske kunne bruges i en artikel kunne bruges 🙂

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start