HUD display i enhver hjelm fra franske EyeLights
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Head Up Display til alle

Franske EyeLights tryller AR ind i din hjelm
09/04-2020 kl. 08:00
Anslået læsetid: 3 Minutter

Der er ingen tvivl om at gadget- og motorcykelverdenen i højere og højere grad smelter sammen. Traditionelle producenter fokuserer på ”connectivity”, og mange af de nye spillere på markedet bruger moderne metoder til at fremhæve deres produkter.

Blandt de nye børn i klassen hører franske EyeLights til. Startup-virksomheden har en kampagne kørende på fundraising-siden Kickstarter, hvor de forsøger at rejse midler til deres seneste produkt ved navn EyeRide. 

Hvad er det for noget?

EyeRide falder ind under kategorien ”augmented reality” eller AR. Oversat til dronningens modersmål, betyder det forstærket eller suppleret virkelighed. Diverse informationer præsenteres som et ”lag” oven i hvad du ser, ved hjælp af en lille OLED-skærm foran dit øje. Det kan være navigationsinstruktioner, trafikinformation eller besked om indgående opkald.

Artiklen fortsætter under billedet

OLED-skærmen sidder lige over øjet

EyeLights, som hører hjemme i Toulouse, er en relativt ny virksomhed – de har dog allerede god erfaring med lignende produkter. Firmaet producerer i forvejen et Head Up Display (HUD) til eftermontering i biler, og har faktisk også et system til motorcykelhjelme, som kom på markedet i 2017. Det nuværende produkt til MC-hjelme passer kun til et begrænset antal fabrikater og modeller, og afholder derfor mange af fra i at få HUD i hjelmen. 

Artiklen fortsætter under billedet

Navigation m.m. direkte i dit synsfelt 

Den kommende EyeRide udgave gør op med begrænsningen, idet den er universel og dermed kan monteres i enhver hjelm.

Systemet er kompatibelt med en række musiktjenester som Spotify og YouTube Musik, ligesom det fungerer sammen flere forskellige navigationsapps. Du kan også anvende både Apples og Googles stemmestyring sammen med EyeRide. 

Hvad er der i æsken?

Allerede nu kan du bestille et sæt via firmaets Kickstarter-side hvor du alt efter størrelsen på dit bidrag, får mere eller mindre rabat på det endelige produkt. Franskmændene lover at kunne levere juli 2020.

Sættet består af højttalere, mikrofon, batteri, ladekabler og naturligvis selve HUD-enheden. Derudover er det muligt at tilkøbe en Bluetooth-fjernbetjening til montering på din motorcykels styr, så du herfra kan betjene din EyeRide. Endeligt kan du vælge en pakke, hvori der indgår en bruger-tilpasset carbon hjelm. På nuværende tidspunkt, findes der ikke yderligere information om hjelmen – blot den vil være klar til levering i oktober 2020.

Artiklen fortsætter under billedet

HUD-enhed, højttalere, mikrofon og batteri indgår altid i pakken

Angiveligt er det den japanske techgigant SONY, som står bag displayet i EyeRide. Det skulle være den mindste og skarpeste OLED skærm der nogensinde er produceret – så den er tydelig selv i det skarpeste solskin. Om det forholder sig således i virkeligheden, håber vi at kunne efterprøve, når EyeRide forhåbentligt lander hos danske forhandlere. Når du kigger ned over skemaet med specifikationer som er vist under artiklen, er det værd at bemærke, at producenten garanterer en gennemsnitlig batteritid på en hel dag. Om det så er en arbejdsdag, 12 eller 24 timer, må tiden vise.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start