Helt elektrisk
Ud af syv store udstillingshaller, havde Intermot valgt at bruge den største udelukkende til elektriske køretøjer. Og den var fyldt.
Det viser at dette med el ikke kun er en døgnflue, men noget vi skal forvente meget af i fremtiden.
Mange af de store fremviste som minimum et el-koncept. De helt store bilproducenter er allerede klar med eldrevne tohjulere. Både BMW, Smart og Mini har færdigudviklede eldrevne på produktionsprogrammet.
Det mest imponerende er transportomkostningerne på de eldrevne maskiner. Mellem 8 og 15 kr. i el for 100 km kørsel. Så kan fossile brændstoffer godt pakke sammen.
Det er ikke kun scootere i lavhastighedsklassen der kommer med elmotorer. Selv hurtige racere på batteridrift til rene GP løb blev vist frem.
Suzuki fremviste et vildt projekt der gør op med alle de motorcykeldesigns vi kender, men også ethjulere med gyrostabilisatorer var flot representeret.
Det vi finder mest spændende på el er utvivlsomt BMW´s elversion af deres C1, og de rene racere med accelerationspotentiale der får forbrændingsmotorene til at blegne.
Morgendagen bliver på el.