Her er H-D's nye Adventuremaskine Pan America
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Her er H-D's nye Adventuremaskine

Ja, hestekræfter kommer den i hvert fald ikke til at mangle
09/11-2019 kl. 06:36
Anslået læsetid: 1 Minutter

Harley-Davidsons nye, store adventuremaskine Pan America blev for første gang vist til offentligheden på årets EICMA-messe. Godt nok som prototype og ikke som endelig produktionsmaskine, men så giver det et godt overblik af hvad vi kan forvente. Nemlig en ny kandidat til den velsælgende gruppe af store adventuremaskiner, hvor BMW's store GS'ere fører an. Her kan Pan America blive en interessant nichemaskine, med sit radikalt anderledes design. Køreegenskaber er det for tidligt at sige noget om.

Til Pan America og Bronx, som den nye Streetfighter kommer til at hedde, er der blevet udviklet nye motorer. Heldigvis, for til motorcykler som adskiller sig så radikalt fra Harley-Davidsons nuværende modeller, er der brug for en anden motorkarakteristik. Revolution Max hedder den nye motor, som til Bronx vil være på 975 cc og med en ydelse på over 115 hk, mens Adventurekunderne nok heller ikke bliver skuffede. Revolution Max til Pan America bliver 1250 cc stor og loves en ydelse på over 145 hk. Og med en stor V-twin kan der også forventes et godt moment. Så disciplinen med at kradse jord med baghjulet, som Pan America gør i PR-videoen nedenfor – ja, det bliver den så sandelig i stand til.

Heldigvis er det stadig V-Twin motorer med en 60-graders vinkel, men naturligvis med væskekøling. Bremserne er blevet til i samarbejde med Brembo. Fortil bliver derfor radialt monteret monoblok med fire kalipre. Ligeledes har Harley-Davidson samarbejdet med Michelin for at udvikle passende dæk til maskinen.

Det bliver ualmindelig interessant at teste Pan America fra Harley-Davidson, da det er første model i et radikalt anderledes segment end deres andre modeller. Indtil videre virker det meget lovende.

Officiel video fra Harley-Davidson

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start