Honda Cub ka' vi li' – amerikaneren
Den klassiske Honda Cub startede sit liv i 1958, og blev lynhurtigt symbolet på et billigt og letkørt transportmiddel. I 2017 rundede japanerne over 100 millioner producerede eksemplarer af motorcyklen i forskellige varianter, hvilket giver Cub’en titlen som det mest masseproducerede køretøj nogensinde.
Modellen kan da også stadig købes i dag, vi prøvekørte én så sent som sidste år, og det var et rent trip i nostalgi- og retrofornemmelser. Men hvad har egentlig gjort modellen så populær, og hvorfor havde den så stor indflydelse på verdensmarkedet for motorcykler? I denne miniserie fremhæver vi nogle af de sjoveste og mærkeligste udgaver af modellen, og vi undersøger nogle af de forhold, der gør Honda Cub til en af de vigtigste motorcykler i historien.
En sand kovending
Rejsen starter ved Honda’s indtog på det amerikanske marked i 1961, for her ligger en af de vigtigste årsager til modellens enorme betydning.
Lederen af udviklingsteamet bag den lille Cub var ingen ringere end firmagrundlægger Soichiro Honda i egen høje person. Sammen med marketingchefen Takeo Fujisawa ville Honda skabe en sjov, smart og ikke mindst billig motorcykel, der med lethed kunne køres af alle mennesker uanset deres niveau.
Kun to år efter modellens lancering på hjemmemarkedet i Japan stod den for 60% af alle solgte motorcykler i landet. Logisk nok gav det blod på tanden, og Honda indledte en udvidelse af markedet.
Fujisawa undersøgte både det europæiske og amerikanske marked, og forudsagde at Europa ville kunne aftage hele to millioner enheder, på grund af en stor opmærksomhed på tohjulet transport, mens den store afsky mod motorcykler der gennemsyrede datidens USA ville være en hindring for salget i staterne.
Artiklen fortsætter under billedet
Chefen, Soichiro Honda på den første af mange Honda Super Cub
Motorcyklister havde generelt et dårligt rygte blandt amerikanere i 50' og 60'erne, og blev ofte set på som tosser eller skødesløse forbrydere med kriminelle hensigter.
Men det afholdt ikke Honda fra at satse stort på USA som det aller første. Både Honda selv og Fujisawa så potentialet i den store og velhavende befolkning, og mente at de fundamentale glæder og fordele ved motorcykeltransport måtte kunne spredes i guds eget land.
Omvendt vidste de også godt at det ville blive en svær kamp, og derfor måtte japanerne tænke dybe kreative tanker – de skulle helst have en idé, der kunne skabe generel kovending hos amerikanerne, og gøre de små motorcykler acceptable.
De flinke folk
Super Cub kom til USA i 1961 under navnet Honda 50, og den umiddelbare modtagelse af modellen var ikke videre succesfyldt. Men efter en fantastisk reklameindsats i blade og television de følgende måneder og år, ramte Honda virkelig hovedet på sømmet.
Artiklen fortsætter under billedet
En flink arbejdsom mand med sin frue – what´s not to like
Takket være en helt genial markedsføringsstrategi, talte reklamerne den lille Honda direkte ind i de amerikanske hjerter og til sidst også deres pengepunge.
Ved at fremstille Honda Cub-køreren som både fornuftig og elegant, men samtidig også smart og moderne med helt legitime fordele for økonomien, gik billedet rent ind, og befolkningen åd det råt – det kunne jo være en nabo, der kørte Honda Cub.
Den massive indsats, som til sidst resulterede i en kampagnesejr, var selvfølgelig en fordel for salget af Honda Cub, men endnu vigtigere, så åbnede det helt nye muligheder for alle “fremmede” motorcykelproducenter i USA, og importen af nye udenlandske modeller steg stødt i de kommende år.
Motorcykler blev mere og mere populære i blade og magasiner, og også på det store lærred, hvilket medførte en ny sympati og grundlæggende forståelse for dem med interesse for motorcyklisme.
Hondas stædighed har altså spillet sin rolle i udviklingen og tilgængeligheden af motorcykler siden dengang, og det vil vi gerne sige tak for.
Tak til Honda Cub for indsatsen – næste gang ser vi på en af de lidt mere aparte udgaver af modellen.
