Honda Gold Wing fylder 50 år
Tiden går og klokken slår! Det er nu et halvt århundrede siden, at Honda Gold Wing første gang så dagens lys, og siden fødslen må man i sandhed sige, at den er vokset med Touring-opgaven.
Flere opdateringer og nye farver
For at markere jubilæet lanceres 50th Anniversary Gold Wing-modellerne med eksklusivt badging og nye farver. Gold Wing Tour 50th Anniversary Edition fås i Bordeaux Red Metallic, mens standardudgaven af Gold Wing Tour tilbydes i Digital Silver Metallic. Gold Wing Bagger kommer i en eksklusiv Mat Ballistic Black 50th Anniversary Edition, hvor subtile guldlogoer på sidetaskerne understreger modellens ikoniske status.
Hertil fortsætter Gold Wing naturligvis ned af den tilbagelænede sti, hvor komfort og livsnydelse er i højsædet. Det gøres med en række opdateringer, som eksempelvis i den trådløse connectivity, der gør der muligt for fører og passager at sludre på farten.
En ny ”Ducking”-funktion dæmper automatisk den musik der eventuelt kører under samtaler, og højttalerne leverer nu endnu bedre lydkvalitet, selv ved høj hastighed.
Og hvis vi lige bliver i ved den snak er det oplagt også at nævne infotainment systemet, der både understøtter Android Auto og Apple CarPlay via WiFi, og hvor en ny “Home Bar”-funktion på skærmen skulle gøre det lettere at styre både musik og navigation.
Modellen er naturligvis også EURO5+ kompatibel takket være en ny O2-sensor og opdaterede ECU-indstillinger, der i sammenspil sikrer lavere emissioner og angiveligt også en endnu mere raffineret motorgang.
Hjertet i Gold Wing forbliver den 1.833cc sekscylindrede boksermotor vi kender fra tidligere modeller, der leverer 126 heste ved 5.500 omdrejninger og 170 Nm ved 4.500.
Denne er koblet sammen med en syvtrins DCT-gearkasse, som sikrer bløde gearskift, mens ”Walking Mode” gør manøvrer ved lav hastighed nemme. Og når vi snakker komfort bør affjedringen – som består af en dobbelt wishbone-forgaffel, der reducerer vibrationer – også nævnes, og ligeledes den elektrisk justerbare vindskærm.
To modeller
Gold Wing Tour er den ultimative rejsemaskine med en samlet bagagekapacitet på 121 liter; herunder en rummelig 61L topboks, som gør lange ture endnu mere bekvemme.
Passagersædet er opdateret med en ny blanding af ruskind og syntetisk læder for øget komfort, og ryglænet er vinklet for optimal støtte på længere køreture.
Gold Wing Tour 50th Anniversary Edition tilbydes i Bordeaux Red Metallic og prisen starter ved 619.995 DKK.
Standardudgaven fås i Digital Silver Metallic.
For dem, der ønsker en mere strømlinet Gold Wing-oplevelse, tilbyder Bagger-udgaven et muskuløst og minimalistisk look uden topboks.
Den eksklusive Mat Ballistic Black 50th Anniversary Edition fremhæver den rå stil, mens de subtile gulddetaljer understreger modellens status til en startpris på 469.995 DKK,