Horex er tilbage
Tilbage i tiden var Horex et kendt mærke i motorcykelverdenen. Horex startede med at lave motorcykler i 1923 og i midten af 50’erne blev de verdensførene på deres model 350 Regina.
Som mange andre mærker er de faldet fra undervejs i konkurrencen med andre mærker. Efter et forsøg på at genopstå, som gik i vasken, er Horex kommet på benene igen ved hjælp af firmaet 3C Carbon i 2015.
Takket være deres investering er Horex er på markedet med 2 nye modeller med VR6 motor. Motoren er en V6 motor med en 15 graders vinkel, som får det til at se ud som om det er en række 6 motor. Volumen er 1218ccm og den smider 163hk.
De to modeller kaldes Classic og Sportier Café Racer. Begge modeller har carbon karosseri og Café Raceren har en rørramme af carbon hvor motoren er monteret direkte på. Classic modellen har en stål rørramme.
Med Öhlins affjedring, Brembo bremser, monoarm bagsvinger. På begge modeller er der ikke sparet på noget og kan skræddersyes til køberen med en variation af styr og sæde muligheder. Selvfølgelig bestemmer kunden selv farven på motorcyklen.