I fængsel for baghjulskørsel
Illinois i USA er ikke til at spøge med. En ny lov gør baghjulskørsel på motorcykel til en yderst ulovlig sag. Ikke nok med politistyrken i Illinois forlanger store bøder for en tur på baghjulet, den nye lov sender også baghjulspiloterne i fængsel.
Straffen for baghjulskørsel i Illinois efter den nye lov er som følger:
1. gang baghjulskørsel opdages. Bøde minimum 100$.
2. gang baghjulskørsel opdages. Bøde op til 1.500$ og 6 måneders fængsel.
3. gang baghjulskørsel opdages. Bøde op til 2.500$ og 12 måneders fængsel.
Vores danske regler med betinget frakendelse samt bøde lydende 2.000 kr. lyder pludselig som en mild straf.
Heldigvis udstyres de mange danskere der tager på motorcykelferie Over-There, oftest med en Harley-Davidson, og den suser ikke sådan på baghjulet.