Ingen MC udstillinger
Anslået læsetid: 1 Minutter
Motorcykelimportørene har besluttet helt at droppe udstillinger i 2012. Udstillinger koster en pokkers masse penge, og tiltrækker kun få. Et godt eksempel er den nyligt afholdte “Biler for alle” udstilling der kun kunne trække under 40.000 gæster, trods to hele 6 åbningsdage over to weekender.
Motorcykelimportørene vil forsøge med andre forårstiltag, der kan trække nysgerrige og kommende motorcyklister. Ideer som mærkeevents og andet er på tegnebrættet.
Det virker som en god ide med nye tiltag, da de seneste års nedgang i motorcykelsalg kræver nytænkning.
Man kan så håbe nogle forhandlere eller uafhængige kræfter laver noget der minder om udstilling.
0 personer snakker om “Ingen MC udstillinger”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Jeg kan ikke huske de præcise tal, men hvor mange var der til de to mc-udstillinger i Herning- og Øksneshallerne i foråret?
Det må vel være dem, der skal vurderes ud fra.
Umiddelbart vil jeg mene, at det sidste man skal skære ned på i krisetider er udstillinger og reklame. Kunderne dukker jo ikke op af sig selv, og slet ikke når man gemmer sig i direktionslokalerne, panisk studerende de sidste dystre salgstal!
Øv, det plejer at være et af vinterens pejlemærker.
Det er også i tider som nu at forhandlerne skal gøre opmærksom på sig og motorcykler.
Det må være en ommer.
Jeg vil personligt meget hellere ud til noget åbent hus, hvor jeg kan komme tættere på motorcyklerne og forhandlerne – og samtidig få en tur på en ny model, hvilket jeg ikke kan ved et show.
Et godt tiltag ville være hvis forhandlerne lavede åbent hus på samme dag i et nærområde, som fx de gør det i Lystrup med Larsen MC, Yamaha og Honda.
Jeg vil gi Kasper ret – det er dumt at spare på udstillinger i krisetider . ØV
Ligemeget indtil nu har de alligevel været for tynde
Når brancen afstår sig fra at reklamere for varerne, kan de jo heller ikke forvente nye kunder. Og for os andre der allerede er afhængig af livsstilen, kan den manglende årlige vitamintilskud, i form af en udstilling, give anledning til at aflægge Motorrad-Tage i Hamburg et besøg.
Og med risiko for at ens årlige budget for "nice to have" udstyr bliver brændt af syd for grænsen er der jo det mindre til den hjemlige brance at tjene.
Mc-udstillingerne herhjemme er alligevel så ringe, at det ikke er det store tab.
Når man først en gang har besøgt en af de store udstillinger i udlandet og set hvor spændende det kan gøres, er der sku' ikke meget sjov ved at trippe rundt mellem nogle få maskiner som man knap må røre ved. Aktiviteter, udstyr og gode messetilbud skal man kikke langt efter på en dansk udstilling.
Godt der kun er en uge til EICMA 🙂