Jensen og Winther hædres af Honda - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Jensen og Winther hædres af Honda

Jensens Motorcykler modtager prisen for "Årets forhandler", imens Jens Winther napper titlen som "Årets værksted"
15/02-2022 kl. 19:51
Anslået læsetid: 4 Minutter

Motorcykelbranchen er en fantastisk verden, hvor der er et super godt sammenspil mellem importører, forhandlere og selvfølgelig også kunder. I netop denne branche er der ingen der er for fine til at snakke med hinanden og udveksle røverhistorier.
Men selvom en motorcykel er et fænomenalt stykke legetøj, så skal det hele ikke gå op i gak og løjer, så derfor uddeler flere af landets motorcykelimportører årligt priser ud til forhandlere som har udmærket sig på den ene eller den anden måde.

Jensens Motorcykler tager prisen som årets Honda MC forhandler for syvende år i streg
I 2021 bar mere end hver femte nye motorcykel den velkendte Honda-vinge på tanken, når de trillede ud fra en dansk MC-forhandler som ny indregistrerede, og en af landets største motorcykelforretninger, Jensens Motorcykler, i Horsens havde en stor andel i, at Honda var det mest sælgende motorcykelmærke i Danmark sidste år.  
Der var så mange kunder, der valgte at forlade Jensens Motorcykler på en Honda, at forretningen for syvende år i streg kan bryste sig med titlen som Årets Honda Motorcykel forhandler.
Og det er ingen ifølge Mads Hansen fra den danske Honda importør – Vilh. Nellemann Handelsselskab – ikke en tilfældighed, at det er hos Jensens Motorcykler, så mange kunder får opfyldt drømmen om en ny Honda.

Hos Jensens Motorcykler møder du hele Honda’s modelprogram i alle farver i udstillingen. Her har du mulighed for virkelig at se og føle på den Honda, som passer dig, hvad enten du er til adventure, sport, touring eller måske den klassiske cruiser.
Sådan et udvalg begejstrer enhver motorcykelentusiast, og du får bare lyst til at komme ud at køre, efter du har besøgt Jensens Motorcykler,
fortæller Mads, som står bag kåringen.

Sælger Morten Sørensen fra Jensens Motorcykler A/S i Horsens kan for syvende år i træk stå med det synlige bevis på, at forretningen er Årets Honda MC forhandler.

Engagerede medarbejdere
Brian Jensen, der grundlagde Jensens Motorcykler for mere end 30 år siden, er begejstret for, at hans forretning igen er kåret som den mest sælgende Honda forhandler i Danmark.

Vi ved, at kunderne værdsætter, at de kan finde hele Honda’s modelprogram i butikken. Alle modeller står næsten altid klar, så kunderne straks kan få en prøvetur på deres foretrukne model, fortæller Brian Jensen, der også oplever at kunderne sætter pris, at de i butikken møder ligesindede med interesse og viden om motorcykler.
Vi lægger vægt på at vores kunder føler sig trygge hos os. Derfor møder de møder engagerede medarbejdere, som selv er begejstrede for at køre motorcykel og har en stor viden om Honda`s produkter, fastslår Brian Jensen.

Prisen som ”Årets Honda MC værksted 2021” går til Jens Winther i Roskilde
Det var andet år i streg Jens Winther Roskilde kunne løfte trofæet som vinder, da ”Årets Honda MC Værksted 2021” blev kåret.
Det er en anerkendelse som er værdsat hos Jens Winther Roskilde, der i mere end ti år har haft Honda vingen på facaden som autoriseret forhandler og værksted.

Vi er svært stolte af, at vi for andet år i streg er blevet kåret som ”Årets Honda MC Værksted”, siger indehaver Jens Winther i forbindelse med overrækkelsen af det synlige bevis på hæderen.
Det er skønt at blive påskønnet for den engagerede indsats hele vores team yder i hverdagen, hvor vi hver dag i vores arbejde på kundernes Honda motorcykler bestræber os på at leve op til den kvalitet, som Honda står for, både når det gælder motorcyklerne og de originale reservedele.

Mads Hansen er glad for at overrække værkfører Michael Krygermeyer, Aron Schytt, reservedele (yderst til venstre) og indehaver Jens Winther (Yderst til højre) prisen som årets Honda-MC værksted 2021.

Glad Honda importør
Det er da også en indsats som er påskønnet hos den danske Honda MC importør Vilh. Nellemann Handelsselskab A/S. 

Kunderne hos Jens Winther Roskilde er meget trofaste, fordi de ved, at de her altid kan stole på at få den høje Honda kvalitet og en værdifuld og ærlig rådgivning, når de overlader deres Honda til Jens Winther i Roskilde. Det giver en høj kundetilfredshed.
Vi er derfor meget glade for, at give prisen som ”Årets Honda MC Værksted” til Jens Winther, som til fulde lever op til den standard Honda gerne vil stå for, konstaterer Mads fra den danske Honda importør.

Redaktionen ønsker både Brian, Jens og personale stort tillykke med de flotte titler De er vel fortjent!

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start