Juni måneds 5 varmeste emner
Juni måneds 5 hotteste emner er den traditionelle opfølgning på en lang række tilsvarende artikler, hvor MagaCin’s læsere har mulighed for et let overskueligt overblik over, om der i den forgangne måned skulle være et interessant emne, som man eventuelt er gået glip af, og om man tilfældigvis skulle have sammenfaldende interesser med flertallet af vore læsere.
MagaCin’s omfattende arkiv med motorcykelrelaterede emner rummer nu mere end 9.370 artikler, så der er ikke noget at sige til, hvis der skulle være glippet en enkelt artikel eller to.
Som indledning til månedens liste kan vi da lige nævne, at MagaCin’s læsere i April ophøjede Imponerende motorcykelsamling flytter til Skagen til månedens mest populære artikel, imens Maj måned bød på en helt anderledes højdespringer.
2023 Honda CB750 Hornet fik efter vores egen opfattelse en fuldt berettiget førsteplads som det varmeste emne i den sidste forårsmåned, og i årets første sommermåned er det ligeledes en test af en motorcykel, der erobrer førstepladsen.
#1 – Test: Aprilia Tuareg 660 – Derfor er adventurebikes så pokkers populære
“Alsidig, allround, bredtfavnende – adjektiverne der beskriver moderne adventurebikes er mange.
Schweizerkniv er et fortærsket billede, men det beskriver bare de populære maskiner så forbistret godt, og som alle andre moderne adventurebikes er Aprilia Tuareg 660 perfekt til intet, men rigtig god til alt.”
Sådan lyder en af de vidt favnende beskrivelser af Aprilia Tuareg 660, hvor skribenten i artiklen der er linket til nedenfor blandt andet også pointerer, at man heller ikke går ned på udstyr, da den italienske eventyrer har en masse af det, som moderne motorcyklister efterspørger.
#2 – Touring Camp genåbner om ti dage
I Marts rendte artiklen om, at Touring Camp skulle lukkes i 2023 med den største interesse blandt vores læsere.
Den efterfølgende noget mere positive udmelding fra Touring Camp fik ligeledes en del bevågenhed, da det sidenhen viste sig, at Touring havde omgjort beslutningen, og mod forventning alligevel skulle genåbne 30/6.
Magacin’s opslag vedrørende emnet på vores Facebookprofil høstede hurtigt mange likes og pænt mange kommentarer, den gode nyhed blev den næstmest læste på MagaCin i Juni måned, og vi var naturligvis også selv ret begejstrede over at dele den gode nyhed.
#3 – Fra Italien til Nordkap på en enkelt tankfuld
2023 Honda CB750 Hornet var som nævnt i indledningen måneden hotteste emne i Maj, og den efterfølgende måned ser vi igen Honda blandt månedens højdespringere.
Der er for 2023 Honda CB750 Hornet’s vedkommende nok ikke ret mange, som giver modellens tankindhold på 15,2 liter specielt stor opmærksomhed, men lige præcis tankindholdet på den modificerede Honda Monkey som 14. Juni efter en køretur på 4.183,8 kilometer nåede til Nordkap, er et væsentligt element i artiklen der er linket til nedenfor.
Benzintanken der rummer 108 liter var nemlig en forudsætning for, at den lille nuttede Honda Monkey nu er noteret for en Guinness World Record.
#4 – Ny uofficiel IOMTT rekord
Lige som for tredjepladsens vedkommende handler Juni måneds fjerdeplads også om en rekord.
En rekord der faktisk også blev sat på en længere distance, da baneomgangene ved Isle of Man TT strækker sig over godt 60 kilometer.
Den engelske racerkører Michael Dunlop imponerede omverden ved dette års IOMTT, da han under fredagens kvalifikationskørsel satte ny uofficiel banerekord med 135.531mph – hvilket svarer til 218.116 km/t – i førersædet på sin Hawk Racing Honda.
#5 – BMW M 1000 XR afsløret
Der har i den senere tid være fuld fart over feltet hos tyske BMW Motorrad, hvor du her på MagaCin jævnligt har kunnet læse om eksempelvis mærkets 100-års jubilæum, MagaCin’s deltagelse ved BMW Motorrad Press Day på Ring Knutstorp, mærkets nyeste patentansøgning vedrørende lygter integreret i de sportslige modellers winglets, og for ganske nylig kunne se dugfriske billeder af den kommende BMW R1300GS uden camouflage.
Men det var en helt anden begivenhed, der sniger sig ind på femtepladsen over de mest populære emner her på MagaCin i Juni måned.
Nemlig afsløringen af den nye BMW M 1000 XR, som kan ses i den indlejrede video i artiklen der er linket til under dette afsnit.
Endnu en tak til vores læsere
Hermed fik vi endnu en gang præsenteret listen over de fem varmeste emner på MagaCin i den forgangne måned, hvor det som altid har været både hyggeligt og interessant for MagaCin’s skribenter, at konstatere hvilke emner læserne satte mest pris på.
Vi værdsætter naturligvis stadig, at antallet af læsere her på siden samt følgere på MagaCin’s Facebook profil – som i skrivende stund har præcis 15.201 følgere – og at antallet af abonnenter på vores YouTube kanal har været støt stigende siden MagaCin’s første artikel, der blev publiceret 24. Februar 2008.
En stor tak til vores mange trofaste læsere for den utroligt værdsatte opbakning gennem de sidste mere end 15 år.
Masser af kommende nyheder
Det er vist ikke helt forkert at påstå, at vi er nu for alvor er trådt ind i sommermånederne, og mange danske motorcyklister har efterhånden været godt i gang med 2023 sæsonen i nogen tid.
Vejret har i den seneste tid blevet været helt forrygende til mc-kørsel, men der er heldigvis stadig udsigt til masser af spændende motorcykelrelaterede nyheder på MagaCin i den kommende tid.
Vi ser som altid med stor iver og forventning frem til at dele de seneste nyheder med vores læsere.
Så husk nu at kigge indenfor på MagaCin med jævne mellemrum.
Ældre populære emner
Vi tilføjer herunder som altid en række relevante links, hvor vores læsere nemt kan tilgå populære emner og tidligere artikler med Hot-Topics.
2023
Mest populært i Maj 2023
Mest populært i April 2023
Mest populært i Marts 2023
Mest populært i Februar 2023
Mest populært i Januar 2023
2022
Mest populært i 2022
Mest populært i December 2022
Mest populært i November 2022
Mest populært i Oktober 2022
Mest populært i September 2022
Mest populært i August 2022
Mest populært i Juli 2022
Mest populært i Juni 2022
Mest populært i Maj 2022
Mest populært i April 2022
Mest populært i Marts 2022
Mest populært i Februar 2022
Mest populært i Januar 2022
2021
Mest populært i 2021
Mest populært i December 2021
Mest populært i November 2021
Mest populært i Oktober 2021
Mest populært i September 2021
Mest populært i August 2021
Mest populært i Juli 2021
Mest populært i Juni 2021
Mest populært i Maj 2021
Mest populært i April 2021
Mest populært i Marts 2021
Mest populært i Februar 2021
Mest populært i Januar 2021
Tudsegamle populære emner
Og derudover får du også som altid en række links til andre populære emner af ældre dato.
Den mest populære artikel på MagaCin i 2021 handlede altså om, at der var en Regning på vej til ejere af tidligere politimotorcykler, da Motorstyrelsen pludselig oplyste, at der ikke var betalt afgift af 80 tidligere politimotorcykler og biler.
Kigger vi et år længere bagud, blev den mest populære artikel på MagaCin i 2020 historien om tyske politikeres anbefaling til et lovforslag, hvor konfiskation af støjende motorcykler skulle være en sanktionsmulighed.
Efter 2019 var klinget af, viste artiklen med præsentationen af den nye BMW R18 sig at være årets mest populære artikel skarpt forfulgt af artiklen om et Fantastisk ladefund.
Og ser vi yderligere nogle år tilbage, viste artiklen om den Største MC udstilling i Danmarkshistorien sig at få over 90.000 unikke visninger, selvom artiklen dengang i 2016 blev eftertrykkeligt nappet i haserne af 16 år og på motorcykel.
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2019
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2016