Juni måneds 5 varmeste emner
MagaCin’s efterhånden ret omfattende arkiv med motorcykelrelaterede emner rummer nu et pænt stykke over 9.900 publicerede artikler, og biblioteket vokser konstant.
Så det er ikke så underligt endda, hvis nogle af vores læsere ind imellem går glip af en enkelt artikel eller to.
Derfor bringer vi hver måned en lille let tilgængelig liste over den forgangne måneds fem mest populære emner og traditionen tro en overordnet liste med links til populære emner på MagaCin nederst i artiklen.
I årets første måned var MagaCin’s læsere især begejstrede for at læse om Kong Frederik X og hans interesse for motorcykler, højdespringeren i Februar 2024 handlede om det forestående salg af en ret usædvanlig hjemmekonstrueret 48-cylindret motorcykel ved navn Tinker Toy, i Marts måned var læserne mest begejstrede for at se MagaCin’s udpakningsvideo med Kawasaki ZX-6R anno 2024, det var en skræmmende problematik med såkaldt selvkørende biler på autopilot, som vandt flertallet af læsernes gunst i April, og i Maj var mange begejstrede for at læse om de 45.000 motorcykler på Nürburgring til sæsonstart.
Altså fem vidt forskellige emner, og tendensen fortsatte i Juni. For her var MagaCin’s læsere nemlig mest interesserede i at læse om, at aktionærerne ved virksomhedens årlige generalforsamling for første gang kunne se prototypen for den nye elektriske Nimbus motorcykel.
#1 – Elektrisk Nimbus prototype fremvist ved årlig generalforsamling
Kørende prototype for elektrisk Nimbus motorcykel afsløres snart var i begyndelsen af April måned overskriften artiklen med opdateringen over udviklingen hos Nimbus Motorcycles Danmark A/S her på MagaCin, og der skulle ikke gå mere end et par måneder, før firmaets aktionærer Lørdag d. 1. Juni fik lov til at se den første kørende prototype af den kommende elektriske Nimbus motorcykel.
Som en lille opdatering kan vi da lige indskyde, at det efterfølgende har været muligt at se prototypen suse rundt på den danske veje.
Videreudvikling og testkørsel af den elektriske Nimbus er altså i fuld gang, og det giver meget god mening, at rigtig mange danske motorcyklister følger det hæderkronede danske mærkes genopstandelse.
#2 – Test: 2024 Kove 800X Pro – Kinesisk eventyr med karakter og kant
På andenpladsen over Maj måneds mest populære optræder MagaCin’s udsendte Nicolaus på slap line sammen med en kinesisk eventyrer.
Nicolaus blev under sin test af 2024 Kove 800X Pro pænt begejstret kinøjseren med den lidt specielle karakterfulde tocylindrede motor, der leverer 95 hestekræfter og et maksimalt drejningsmoment på 80 Nm.
Begejstringen skyldtes ikke mindst, at prisen på grisen blot er kr. 119.950 med dansk nummerplade monteret.
#3 – Motorcyklens mange fortræffeligheder endnu en gang dokumenteret
Det er så fedt at køre motorcykel, og MagaCin har gennem årene løbende videreformidlet masser af dokumentation for, at motorcykler og motorcyklismen generelt giver både store personlige og samfundsmæssige gevinster.
Artikler som peger i den retning, er typisk ret populære her på MagaCin, og det var ligeledes tilfældet, da vi i den forgangne måned viderebragte FEMA’s seneste dokumentation for motorcyklismens mange fordele og fortræffeligheder.
#4 – Suzuki GSX-R 1000 endeligt aflivet
Der har næppe hersket den store tvivl om, hvor det bar hen ad, men det er måske alligevel lidt trist.
Suzuki GSX-R 1000 er nu endeligt aflivet som officiel model, og det er nærmest som at miste en god ven, for vi er mange der gennem årene har haft en masse vildt fede oplevelser i selskab med Suzuki’s GSX-R modeller.
Sådan lød indledningen i artiklen der er linket til nedenfor, og interessen for lige netop den artikel, er vel egentlig en meget god bekræftelse på, at modelnavnet GSX-R har en vis betydning for rigtig mange danske motorcyklister.
Own The Racetrack har gennem mange år været Suzuki’s slogan ved lanceringen af nye GSX-R modeller.
Men Suzuki har som bekendt i vidt omfang trukket sig fra racing på højeste niveau, og nu udgår den store Gixxer altså også officielt af modelprogrammet.
Vi gætter frejdigt på, at marketingsafdelingen hos Suzuki’s motorcykeldivision er i fuld sving med at hitte på et nyt fængende slogan, der handler knap så meget om ræs.
#5 – Racerbane billigt til salg
Den ultimative drøm for motorsportsinteresserede og trackday fans må absolut være at have sin helt egen racerbane i baghaven.
En uopnåelig drøm for flertallet, som dog for nylig blev muliggjort for dem med en skilling på kistebunden, som også er villige til at skifte matrikelnummeret ud med et amerikansk.
Lige godt 15,5 mio. danske kroner lød vurderingen dengang på for Willow Springs International Raceway, og der er tilsyneladende endnu ingen, som har fundet muldvarpeskindet frem og slået til.
Racerbanen er nemlig som du kan se her tilsyneladende endnu ikke solgt, så det er måske nu, der skal slås hul på ungernes sparegris.
Tak for det
Hermed endnu en gang opgørelsen over de fem varmeste emner på MagaCin i måneden der gik, hvor det som altid har været herligt for MagaCin’s skribenter, at få et indtryk af hvilke emner læserne var mest begejstrede for.
Endnu en gang en stor tak til de langt over 15.000 følgere på MagaCin’s Facebook profil, og naturligvis også en stor tak til alle abonnenterne på MagaCin’s YouTube-kanal, hvor antallet er vokset betragteligt siden den første artikel blev publiceret på MagaCin 24. Februar 2008.
Og selvfølgelig også en stor tak til læserne for opbakningen gennem de sidste mere end 16 år.
Masser af spændende nyheder i den kommende tid
Vejret har i den seneste måske været knap så perfekt til kørsel på mc, men der handles stadig flittigt motorcykler på Danmarks største handelsplads for motoriserede tohjulere 123.mc.
Og man kan ved selvsyn konstatere, at motorcyklisterne stadig færdes i hobetal på de danske veje.
Der huserer MagaCin’s stab også både på vores egne motorcykler samt dem vi har til test, men vi holder naturligvis som altid et skarpt øje på alt hvad der rører sig i motorcykelbranchen, og holder selvfølgelig vores læsere løbende opdateret.
Så husk endelig at kigge indenfor med jævne mellemrum, så du også er opdateret på de seneste nyheder.
Tidligere populære emner
Nedenfor finder du som altid en række links, hvor tidligere artikler med populære emner nemt kan tilgås.
2024
Mest populært i Maj 2024
Mest populært i April 2024
Mest populært i Marts 2024
Mest populært i Februar 2024
Mest populært i Januar 2024
2023 – Mest populært i 2023
Mest populært i December 2023
Mest populært i November 2023
Mest populært i Oktober 2023
Mest populært i September 2023
Mest populært i August 2023
Mest populært i Juli 2023
Mest populært i Juni 2023
Mest populært i Maj 2023
Mest populært i April 2023
Mest populært i Marts 2023
Mest populært i Februar 2023
Mest populært i Januar 2023
2022 – Mest populært i 2022
Mest populært i December 2022
Mest populært i November 2022
Mest populært i Oktober 2022
Mest populært i September 2022
Mest populært i August 2022
Mest populært i Juli 2022
Mest populært i Juni 2022
Mest populært i Maj 2022
Mest populært i April 2022
Mest populært i Marts 2022
Mest populært i Februar 2022
Mest populært i Januar 2022
2021 – Mest populært i 2021
Mest populært i December 2021
Mest populært i November 2021
Mest populært i Oktober 2021
Mest populært i September 2021
Mest populært i August 2021
Mest populært i Juli 2021
Mest populært i Juni 2021
Mest populært i Maj 2021
Mest populært i April 2021
Mest populært i Marts 2021
Mest populært i Februar 2021
Mest populært i Januar 2021
Tudsegamle populære emner
Og derudover får du også som altid en række links til andre populære emner af ældre dato…
Den mest populære artikel på MagaCin i 2021 handlede altså om, at der var en Regning på vej til ejere af tidligere politimotorcykler, da Motorstyrelsen pludselig oplyste, at der ikke var betalt afgift af 80 tidligere politimotorcykler og biler.
Kigger vi et år længere bagud, blev den mest populære artikel på MagaCin i 2020 historien om tyske politikeres anbefaling til et lovforslag, hvor konfiskation af støjende motorcykler skulle være en sanktionsmulighed.
Efter 2019 var klinget af, viste artiklen med præsentationen af den nye BMW R18 sig at være årets mest populære artikel skarpt forfulgt Fantastisk ladefund, i 2018 blev årets højdespringer Sådan bliver du ramt af burkaforbuddet, i 2017 toppede GIGA motorcykel-udstilling i København listen med langt over 150.000 besøg, og i 2016 viste Største MC udstilling i Danmarkshistorien sig på kort tid at få over 90.000 unikke visninger, selvom artiklen det år blev eftertrykkeligt nappet i haserne af 16 år og på motorcykel.
I 2015 handlede årets mest læste artikel om, at der var Nye kørekortregler i støbeskeen, og i 2014 – altså for lige præcis ti år siden – blev MagaCin’s test af Hyosung GT 650 årets mest populære.
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2019
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2016