Juni måneds hotteste emner - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Juni måneds hotteste emner

Mange dødsfald under Isle of Man TT, test af Honda NT 1100 og nyt om det nyopførte, ibrugtagne og derefter tvangslukkede motorsportscenter på Fyn - Det var juni måneds hotteste emner.
CO
14/07-2022 kl. 06:12
Anslået læsetid: 8 Minutter

Vi kaster også i denne måned et blik tilbage på den forgangne måneds mest populære emner her på MagaCin, hvor læserne får et let overskueligt overblik over, om de har sammenfaldende interesser med flertallet af vore læsere, eller om der ganske enkelt skulle være et interessant emne man er gået glip af.
MagaCin’s arkiver indeholder i skrivende stund mere end 8.700 mc-relaterede artikler, hvor der dagligt tilføjes nye, så der er ikke noget at sige til, hvis vores læsere ikke når at få det hele med.

Sikker førsteplads i Maj
I den forgangne måneds opgørelse 5 hotte emner i Maj var interessen for politiets støjmålinger og udførelsen af disse i højsædet.

I Juni måned konstaterede vi et noget anderledes og mere trist billede, hvor især omtalen af de mange dødsfald ved årets Isle of Man TT race fangede læsernes interesse.
Det ikoniske gadeløb blev i år genoptaget efter et par års pause med et nyt format som blev transmitteret live, men resulterede desværre i år som så ofte før også i dødsfald blandt kørerne.
Genoptagelsen af IOM skete efter aflysninger af løbet i både 2020 og 2021, men kostede i år desværre ikke mindre end 5 kørere livet.
Det er ulykkelige hændelser, som vækker opmærksomhed både i globale medier og her på MagaCin.
Ikke mindre end tre af de mest populære artikler her på siden i Juni måned er beklageligvis af den karakter.

#1 – Årets tredje dødsfald ved IOMTT
Juni måneds mest flittigt læste artikel her på MagaCin handler om den 52 årige nordirske racerkører Davy Morgan, der som den tredje kører i år omkom i forbindelse med et uheld på sidste omgang af det første SuperSport race ved 2022 Isle of Man TT Races.
Det informerede arrangøren om både via sit officielle website og med denne officielle erklæring.
Som du kan læse i artiklen der er linket til nedenunder deltog Davy Morgan i sit 80. IOMTT, og er noteret for 49 fuldførte løb, hvilket inkluderer 25 top-tyve resultater, hvor den bedste placering var en 5. plads i 2008 Lightweight TT.
Derudover havde Davy Morgan vundet en lang række andre racerløb, som da han eksempelvis nappede førstepladsen i et 250cc race ved North West 200 i 2005 og løb med to sejre i samme klasse ved Ulster Grand Prix i 2012 og 2017.

#2 – Isle of Man kræver endnu et offer
På andenpladsen over månedens varmeste emner finder vi den mindst lige så triste information om, at 29-årige Mark Purslow fra Llanon, Ceredigion mistede livet ved en ulykke 1. Juni under den fjerde kvalifikationskørsel ved 2022 Isle of Man TT.
I artiklen der er linket til herunder kan du blandt andet læse, at Mark første gang deltog på TT Mountain Course ved 2015 Manx Grand Prix, hvor han i sin debut vandt the Lightweight Race.
Efterfølgende deltog racerkøreren i 2017 i Supersport og Lightweight klasserne, og deltog altså også i dette års IOMTT.
Lige som i tilfældet med Davy Morgan delte arrangøren også den triste meddelelse både på deres officielle website samt i denne erklæring.

#3 – Endnu et dødsfald ved Isle of Man TT
På tredjepladsen ses endnu et indslag om dødsfald på Isle of Man, hvor meddelelsen om at Mark Purslow var omkommet knap nok havde nået at bundfælde sig, inden en mindst lige så kedelig besked gik verden rundt, da arrangøren af det ikoniske racerløb et par dage senere igen måtte overbringe endnu en trist besked.

Arrangøren var i første omgang af den opfattelse, at det var “sandsækken” Olivier Lavorel som var omkommet under sidevognsløb, men det skulle siden hen som du kan læse i artiklen IOMTT: Forkert deltager erklæret død vise sig ikke at holde stik.
For det var i stedet føreren af motorcyklen Cesar Chanel der mistede livet, og sandsækken Olivier Lavorel der blev overført til Aintree Hospital i Liverpool i kritisk tilstand.
Både den oprindelige meddelelse på IOMTT’s website og den officielle erklæring om det fejlagtige dødsfald er siden blevet slettet.
Uagtet den rystende fejltagelse en mindst lige så trist meddelelse som alle de andre dødsfald ved årets Isle of Man TT.

Efter afviklingen af årets IOMTT har arrangøren, som du kan læse i artiklen Iværksætter undersøgelse af ulykker på Isle of Man forpligtet sig til, at gøre alt hvad de kan for at forbedre sikkerheden, at implementere ny viden, og at gøre det hurtigst muligt.
Det er vi nok mange som krydser fingre for bærer frugt.

#4 – Test: Honda NT1100 D – Fornuftig fremtidstouring
På fjerdepladsen over de varmeste emner her på siden i Juni måned finder vi MagaCin’s test af Honda NT1100 D under hjemlige himmelstrøg, hvor Nicolaus ser på hvad mottoet “New Touring Era” egentlig indebærer.
En noget længere test end den prøvekørsel vi deltog i sidste efterår i forbindelse med den officielle presselancering af Honda NT1100 ved Calafell syd for Barcelona i Spanien.
Ordret citeret står der i det sidste afsnit i Nicolaus’ test af Honda NT1100 følgende:-
“Om det fuldstændigt helt og aldeles konstiturer “The New Touring Era” er måske at tage munden lidt for fuld, men Honda NT1100 er i hvert fald et særdeles godt og fornuftig bud derpå.”

#5 – Ubehageligt valg: Skrotning eller konfiskation
Som rosinen i pølseenden over de mest populære emner på MagaCin i Maj måned finder vi den bizarre historie om det nyopførte motorsportscenter på Fyn, hvor opdagelsen af æg fra en stor vandsalamander efter ibrugtagning af det fine anlæg kastede grus – eller æg? – i maskineriet, så motorsportscenteret måtte indstille aktiviteterne.
MagaCin har løbende bragt flere artikler som eksempelvis Nyopført dansk motorsportsanlæg truet af Stor Vandsalamander om den bizarre historie, og i den seneste artikel som der er linket til herunder findes et link til Odense Kommunes hjemmeside, hvor interesserede kan afgive høringssvar, og dermed bakke op om projektet.

Flere spændende projekter i støbeskeen
Det er sædvanligvis lidt hyggeligt for vi skribenter, at se hvilke emner læserne finder mest interessante, men måske knap så meget i denne måned.
For det havde været rigtig fint, hvis der slet ikke havde været nogen grund til at skive Juni måneds tre højdespringere.

Det er på nuværende tidspunkt endnu for tidligt, at spå om månedens mest populære emne i Juli 2022.
For vi ved med sikkerhed, at der er flere rigtig interessante nyheder lige på trapperne, og MagaCin har naturligvis også som altid flere interessante og spændende projekter i støbeskeen.
Vi ser med stor fornøjelse og forventning frem til at dele de seneste nyheder med vores læsere, og kaster os ivrigt over kommende opgaver, hvor vi selv glæder os ret meget til en del af dem.
Så husk nu at kigge indenfor på MagaCin med jævne mellemrum.

Ældre populære emner
Lige som i sidste måned tilføjer vi også denne gang en række links nederst, hvor vores læsere nemt kan tilgå tilsvarende artikler med Hot-Topics fra både indeværende og tidligere år.

2022
Mest populært i Maj 2022
Mest populært i April 2022
Mest populært i Marts 2022
Mest populært i Februar 2022
Mest populært i Januar 2022

2021
Mest populært i December 2021
Mest populært i November 2021
Mest populært i Oktober 2021
Mest populært i September 2021
Mest populært i August 2021
Mest populært i Juli 2021
Mest populært i Juni 2021
Mest populært i Maj 2021
Mest populært i April 2021
Mest populært i Marts 2021
Mest populært i Februar 2021
Mest populært i Januar 2021

Tudsegamle populære emner
Og derudover får du også som altid en række links til populære emner af ældre dato.
Den mest populære artikel på MagaCin i 2021 handlede om, at der var en Regning på vej til ejere af tidligere politimotorcykler, da Motorstyrelsen pludselig oplyste, at der ikke var betalt afgift af 80 tidligere politimotorcykler og biler.
Kigger vi et år længere bagud, blev den mest populære artikel på MagaCin i 2020 historien om tyske politikeres anbefaling til et lovforslag, hvor konfiskation af støjende motorcykler skulle være en sanktionsmulighed.
Efter 2019 var klinget af, viste artiklen med præsentationen af den nye BMW R18 sig at være årets mest populære artikel skarpt forfulgt af artiklen om et Fantastisk ladefund.
Og ser vi yderligere nogle år tilbage, viste artiklen om den Største MC udstilling i Danmarkshistorien sig at få over 90.000 unikke visninger, selvom artiklen dengang i 2016 blev eftertrykkeligt nappet i haserne af 16 år og på motorcykel.

Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2019
Top 10: De ti mest læste artikler på MagaCin i 2016

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start