Kawasaki 2021 priser + Full Line katalog
Det ville være super-cool, hvis den nye terrængående Kawasaki KLR 600 du kunne læse om i artiklen KLR 650 The Legend is Back her på MagaCin for kort tid siden figurerede i 2021 prislisten fra Kawasaki.
Men modellen rammer først markedet i 2022, og vil efter de foreløbige oplysninger sandsynligvis ikke optræde i det danske modelprogram.
Det gør til gengæld den velkørende seneste generation af Kawasaki Ninja SX MagaCin som MagaCin testkørte sidst i 2020.
Netop den model kan i 2021 erhverves fra Dkr. 214.990,-
Eventuelle prisstigninger du finder i årets Kawasaki prisliste er yderst moderate, imens priserne for visse modeller holdes helt i ro, og man får nogle ekstra lækkerier med i handlen.
Den genintroducerede klassisk udseende Kawasaki W800 vi testede i 2019, har de sidste par år været et hit blandt danske motorcyklister.
Det bliver interessant at se, om successen fastholdes for modellen, der i 2021 ruller videre uden ændring i prisen.
New Rider Friendly
Det var sloganet Kawasaki Heavy Industries lancerede Kawasaki Z650 under, da vi i Februar måned 2020 prøvekørte den nye Kawasaki Z650 under ret alternative vejrforhold.
“Let tilgængelig, ukompliceret og tillidsvækkende køreegenskaber pakket ind i et skarpt tidssvarende udseende.” – er et uddrag fra konklusionen efter den første prøvekørsel.
Modellen bliver nok ikke mindre let tilgængelig af, at prisen i 2021 er nøjagtig den samme som sidste års sort/hvid udgave.
Genkendelig pris
I går kunne du her på MagaCin se den seneste generation Kawasaki Versys 1000 S blive pakket ud af transportkassen.
Nyheden finder du i Kawasaki’s 2021 prisliste til Dkr. 229.990,- hvor den erstatter Kawasaki Versys 1000 i den mest skrabede udgave uden bogstaver til efternavn.
Går du efter det absolut ypperste i Kawasaki Versys 1000 familien, er prisen på den seneste generation Kawasaki Versys 1000 SE i 2021 genkendelige Dkr. 259.990,-
Gratis lækkerier
2021 Kawasaki prislisten viser altså nøjagtig samme tal på bundlinjen for Kawasaki Versys 1000 SE som i Kawasaki’s danske 2020 prisliste.
Men til i år er modellen uden ekstra omkostninger udstyret med en lækker tilføjelse i form af den elektronisk regulerede Skyhook affjedring.
Se det lækre 2021 Kawasaki katalog
Kawasaki’s 2021 prisliste finder du som tidligere nævnt nederst i artiklen, men inden du scroller ned til bunden, har du måske lyst til at bladre gennem det lækre Full Line 2021 katalog fra Kawasaki nedenunder.
Brug værktøjslinjen under kataloget til at bladre i, forstørre, ændre indstillinger eller dele kataloget med dine venner.
Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.
I Kawasaki Full Line 2021 kataloget finder du ikke blot beskrivelser af producentens 2021 modelprogram, men også originalt tilbehør, tøj og merchandise.
På katalogets sidste sider finder du også prislisten for Kawasaki’s danske 2021 modelprogram samt prislisten over udstyrspakker.
Kataloget kan imidlertid være lidt tungt at loade med en halvsløj internetforbindelse.
Derfor får du også for en god ordens skyld 2021 prislisterne lige nedenunder.