Kawasaki udsætter officiel frigivelse af Ninja 7 Hybrid og Z7 Hybrid - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Kawasaki udsætter officiel frigivelse af Ninja 7 Hybrid og Z7 Hybrid

Den nye æra i køreoplevelse er officielt udskudt.
CO
21/05-2024 kl. 03:07
Anslået læsetid: 3 Minutter

At Kawasaki sidste efterår lancerede hybridmotorcyklen Kawasaki Ninja 7 HEV, som indvarslede en ny æra i køreoplevelse, kommer ikke som nogen overraskelse for den velorienterede MagaCin læser, der formentlig også efterfølgende så den banebrydende nyhed i videoen i artiklen Årets Kawasaki nyheder på EICMA 2023.

Uagtet nogle garanteret så den nye hybridmotorcykel som en opsigtsvækkende nyhed, så er holdninger til grønne og såkaldt miljømæssige tiltag som eksempelvis elektriske motorcykler et emne, der deler vandene blandt motorcyklister.
Nogle sværger ubetinget til motorcykler med forbrændingsmotor, andre er måske knap så skeptiske, og nogle hilser uden videre omsvøb ganske enkelt enhver teknologisk udvikling velkommen, som noget utroligt interessant og spændende i sig selv.
Hybridmotorcyklen fra Kawasaki vi så præsenteret sidste år, falder formentlig ind i samtlige tre kategorier, hvor nogle stadig vil være knap så begejstrede for tilføjelsen af en el-motor, andre vil være mere positivt indstillet, og den sidste gruppe kan ikke vente på at høre mere om teknikken, som vi sidste år fik en teaser for i den oprindelige præsentationsvideo.

Nu kan den første kategori i hvert fald indtil videre slå koldt vand i blodet, og de to andre grupper måske ærgre sig en smule.
For den officielle lancering eller frigivelse af modellen der faktisk var planlagt til 15. Juni 2024, er af ikke nærmere beskrevne årsager udskudt.

Det fremgår af nedenstående nyhedsbrevKawasaki’s japanske website, som på originalsproget overbringer følgende meddelelse:-


NINJA 7 HYBRID/Z7 HYBRID発売日延期のお知らせ「Ninja 7 Hybrid/Z7 Hybrid」の2024年6月15日発売予定につきまして、諸事情により延期する運びとなりましたのでご案内いたします。

心待ちにしていただいておりますお客様には、多大なご迷惑をお掛け致しますこと深くお詫び申し上げます。発売日が再度決定いたしましたら改めてご案内させていただきます。

今後もお客様の期待にお応えする製品をお届けできるよう最大限努めてまいりますので、何卒ご理解を賜りますようお願い申し上げます。


Ovenstående tekst giver formentlig ikke den store mening for flertallet af vores læsere, men så er det jo meget heldig, at oversættelse kan aktiveres i denne skribents browser, og derefter fremstår som følger:-


MEDDELELSE OM UDSÆTTELSE AF UDGIVELSESDATOEN FOR NINJA 7 HYBRID/Z7 HYBRID

Vi vil gerne informere dig om, at den planlagte udgivelsesdato for “Ninja 7 Hybrid/Z7 Hybrid” den 15. juni 2024 er blevet udskudt på grund af forskellige omstændigheder.
Vi beklager oprigtigt for den ulejlighed, dette måtte medføre for vores kunder, som har set frem til det.
Vi giver dig besked, når udgivelsesdatoen er besluttet igen.
Vi vil fortsat gøre vores bedste for at levere produkter, der lever op til vores kunders forventninger, og vi sætter pris på din forståelse.


Hybridmotorcyklen fra Kawasaki figurer i skrivende stund stadig både på Kawasakis europæiske website og på danske Kawasakis website, men nu forlyder det altså i nyhedsbrevet fra Kawasaki i Japan, at kunderne skal væbne sig med tålmodighed.
Hvad udskydelsen er begrundet i, og hvor længe den varer, har vi ikke den fjerneste ide om.
Men vi arbejder naturligvis ihærdigt på at indhente yderligere og forhåbentlig mere uddybende information.

I mellemtiden er der frit slag på alle hylder til at gætte på, hvorfor Kawasaki har udskudt den planlagte lancering/frigivelse af mærkets hybridmotorcykel.
Hvad tror du?

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start