Kawasaki Z650RS på vej? - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Kawasaki Z650RS på vej?

Rygtebørsen svirrer om ny retromodel fra Kawasaki
09/09-2020 kl. 10:30
Anslået læsetid: 2 Minutter

Der er ingen tvivl om, at retrobølgen for alvor er skyllet ind over os. Gennem de seneste år har vi set flere producenter bringe deres bud på en hyldest til fordums tiders helte til live, og mon ikke trenden er kommet for at blive.

Selv hvis vi kun zoomer ind på de japanske spillere, er retroinspirationerne til at tage og føle på – det har faktisk sneget sig ind ret mange steder.
Yamaha’s populære MT-07 platform ligger til grund for XSR 700, Suzuki smider os direkte tilbage til 80’erne med en kantet Katana baseret på GSX-S 1000 og Honda er gået så vidt som at lade designet skinne helt igennem på Neo Sport modellerne CB 300R, CB 650R og den store CB 1000R.

Da Kawasaki introducerede verden for en revideret Z900 med efternavnet RS ved EICMA i 2017, gik det meste af motorcykelverdenen bananas. Den rullende hyldest til 70’erne fik mange rosende ord med på vejen, da den blev prøvekørt i Spanien, men også ved testen under danske forhold.

Kunne dette være et bud på Kawasaki Z650RS

De moderne retroinspirerede designs gør det oplagt at mistænke de grønne japanere for at have en mindre RS’er i støbeskeen, særligt når modelprogrammet kun huser Z900RS og den klassiske W800, og hvorfor ikke bare beholde den udmærkede teknik fra Z650 og Ninja 650 – det er hvad japanske Young Machine har forestillet sig på billedet ovenover.

Billederne er spændende nok i sig selv, men rundt om i verden lyder der faktisk stærke rygter om, at en mindre RS model vil blive lanceret næste år. Traditionelt holder producenterne sig lidt tilbage op til norm-skifte, og med tanke på Corona situationen, og den nye Euro norm, virker det altså usandsynligt at der kommer en retroinspireret 650’er i Kawasakis portefølje allerede i 2021.

Young Machine har også et bud på Z400RS – smukt syn, men der følger ingen rygter med den

Vi håber, der er hold i sladderen omkring Z650RS, for med 68 hk fra den friske twin-motor er den lette håndterbare motorcykel et smukt match til danske forhold – og så vil den se knaldgodt ud nede på havnen.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start