Keanu Reeves' motorcykel opdateret til 2020
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Keanu Reeves' motorcykel opdateret

ARCH KRGT-1 opdateret til 2020
CO
03/11-2019 kl. 11:25
Anslået læsetid: 3 Minutter

Nej, det handler ikke om, at Keanu Reeves' personlige favorit i samlingen af motorcykler har fået en overhaling med nye stumper. Skuespilleren er dybt involveret i ARCH Motorcycle Company, og denne gang handler det om at virksomhedens topmodel ARCH KRGT-1 er opdateret til 2020.

“Opdatering: Følg dette link til ARCH Motorcycle's hjemmeside, scrol helt ned i bunden af siden, og afspil videoen til venstre. Ingen kan vist være i tvivl om at Keanu Reeves er vild med motorcykler, og helt specielt dem fra ARCH.” 

Passioneret motorcykelentusiast

Det er alment kendt, at filmstjernen er vild med motorcykler, at han selv har en respektabel samling motorcykler, og at han gerne kører motorcykel så ofte som muligt. Matrix heltens åbenlyse passion for motorcykler har sågar medført, at skuespilleren er en af topfigurerne hos den amerikanske motorcykelproducent ARCH Motorcycle Company.

Vi har med egne øjne bevidnet Keanu Reeves entusiasme og passion for motorcykler, når han dybt koncentreret og engageret deltager i samtaler med andre motorcykel-nørder ved pressepræsentationer og mc-messer verden over.

Vi rendte på skuespilleren ved EICMA i 2017, hvor han var tilgængelig for interview vedr. ARCH motorcykler, og selv om han brænder så meget for emnet – og bruger utroligt meget tid på promovering af ARCH – var der stadig overskud til at takke MagaCin for deling af billeder på sociale medier.

 

High-end og DYRT

ARCH Motorcycle Company producerer svinedyre high-end motorcykler, udstyret med eksklusive komponenter, hvor det er mere reglen end undtagelsen, at modellerne tilpasses den enkelte kunde før levering.

Producenten har i skrivende stund tre modeller på programmet. ARCH Method 143, ARCH 1 s, og den mest eksklusive ARCH KRGT-1, hvor producenten for en uges tid siden bekendtgjorde, at topmodellen er kraftigt opdateret til 2020.

Man kan mene hvad man vil om udseende og konstruktion, men der hersker ingen tvivl om at producenten lægger sig seriøst i selen, hvad angår udstrakt brug af komponenter fra øverste hylde.

Opdateringer til 2020

ARCH KRGT-1 der som tidligere nævnt er producentens flagskib i modelprogrammet, har til 2020 fået en række mindre og større opgraderinger.

Modellen der er udstyret med en ARCH/ S&S 124cui V-twin – som smider i omegnen af 120 hk – har til 2020 udover æstetiske modifikationer, fået en kraftigere 48mm fuldt justerbar Öhlins forgaffel. I bunden af forgaflen ser vi specielt udviklede befæstninger for de radialt monterede dobbelte 6-stemplede ISR monobloc bremsecalipere, der napper om 320mm flydende ophængte bremseskiver.

Fine grejer fra Öhlins og ISR

Bagerst varetages affjedringen af en enkelt bagdæmper der er udviklet i samarbejde med den svenske affjedringsekspert Öhlins, og den 4-stemplede bremsecaliper bag er ligelede fra ISR.

Hydraulisk betjening af kobling og bremse sker via komponenter fra Magura, og de ultra lette kulfiberhjul – 3×19″ forrest og 8×18″ bag – er leveret af BST og monteret med Michelin Commander II gummi.

Kulfiberhjul fra BST med en 8 tommer bred fælg bagerst 

Udstødningens rustfaste forrør som producenten selv står for, munder ud i en højttaler fra Akrapovic.

Nyt til 2020 er også den lækre bagsvingeren, hvor billederne vidner om høj håndværksmæssig kvalitet.

Det er vel overflødigt at nævne, at ARCH KRGT-1 er sprøjtet til i billet aluminium dele, og at producenten på ingen måde har sparet på titanium kontoen.     

Nu er der kun 2 dage til vi sprinter gennem dørene ved mc-messen EICMA i Milano – Italien, og ARCH KRGT-1 er bestemt en af de motorcykler vi også lige skal forbi.

Nogle af os elsker bare godt håndværk og fede detaljer, og så kunne det være lidt hyggeligt hvis Keanu Reeves også dukker op i år.  

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start