Kineserne taber også på hjemmebane
Anslået læsetid: 1 Minutter
Det kinesiske politi har længe kørt små japanere, som Yamaha Virago 250, og Suzuki Marauder 250. En politimotorcykel skal naturligvis være stabil og sjælden fejlbehæftet.
Kineserne må vurdere at deres egne motorcykelmærker stadig ikke er gode nok, da de løbende køber flere maskiner fra de japanske producenter. Senest har Shanghai politi købt et større parti små Suzuki maskiner.
Faktisk er kineserne så glade for de japanske produkter, at japanerne nu samler flere af de små maskiner kineserne gerne køber, i Kina, for at spare på logistikomkostningerne. Naturligvis stadig med japansk kvalitetskontrol, for ikke ende i den triste kinesiske liga.