Norton Dominator Street opdateret til gade-blær
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Klassiker opdateret til gade-blær

Limited edition laves kun i 50 eksemplarer
29/08-2019 kl. 09:26
Anslået læsetid: 1 Minutter

Historisk interesserede motorcykelelskere med anglofile tilbøjeligheder kan passende læse med her: Norton bygger en særlig udstyrsversion af deres Dominator, som får navnet Dominator Street. Som navnet antyder, med en mere opret siddestilling, som følge af et bredt styr, i modsætning til standardversionens clip-on styr.

Dominator Street fremstilles kun i 50 nummererede eksemplarer, hvilket også har den tekniske fordel (for Norton), at modellen figurerer under reglementet “Single Vehicle Approval Homologation”, hvilket i praksis betyder at Dominator Street ikke behøver leve op til de strikse Euro 5 standarder for udledning.

Lækkerierne på modellen omfatter, udover styret, en håndlavet tank og kulfiber minikåbe, hugger, forskærm og sideskjolde. Samt den ligeledes håndlavede dobbelte udstødning. Kulfibersideskjoldene bærer produktionsnummeret for modellen.

Teknisk set er Dominator Street identisk med standardmodellen, med sin tocylindrede parallel Twin 961 cc. Og selvom Dominator-modellen går helt tilbage til før Norton blev genskabt som selskab i 2008, er den nuværende Dominator model mest klassisk af udseende – køreegenskaberne er mere nutidige. Dominator Street bliver helt sikkert også en fornøjelse på de små veje, med Öhlins-affjedring og Brembo-bremser ved de enorme klassisk udseende bremseskiver fortil.

Forudbestilling af modellen kræver et depositum på 2000£, mens Norton forventer en pris omkring 21.950£, hvilket med dagens Brexit-påvirkede valutakurs svarer til 181.000 kr.

Normalt ville vi så skrive, at hertil skal lægges danske afgifter, men det er desværre tvivlsomt om modellen kan erhverves i andre lande end Storbritannien. Forhør dig ved din Nortonforhandler, hvis din garage ikke er komplet uden en Dominator Street.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start