Klodens vildeste kalder
Nu drager vi afsted mod Losail ved byen Doha i Qatar. På den fornemme Moto GP bane slippes de første Kawasaki ZX10R 2011 modeller nemlig løs. Og vi er med som de første i sadlen.
I Qatar er det ofte så varmt at køre, at der tit køres om natten. Derfor er Losail udstyret med kraftige projektører, der laver nat til dag. Vi skal både køre dag og aften, når vi kommer på den grønne djævel.
Undertegnede har før kørt nat, ved deltagelse i 24 timers Endurance VM. Det er faktisk ikke så svært, og Losail er endda belyst, hvilket gør operationen endnu nemmere. Om så vildbassen er nem at håndtere må tiden vise.
Vi er blandt den første lille gruppe der får lov at køre konge-Ninjaen. Kun 21 journalister fra kloden er med, når vi placerer os i sadlen torsdag middag, og vi lover at vi hjemsender løbende rapporter, så MagaCin´s læsere bliver de første med viden om denne nye muskelmester.
Torsdag er vi, og i, meget klogere omkring denne nye Ninja.
Behøver vi sige vi glæder os til endelig at prøve dette effekt-monster. Og med den vejrudsigt er der ingen bekymringer.
0 personer snakker om “Klodens vildeste kalder”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
WAUV! God tur – det bliver spændende at høre hvordan den kører, og om BMW nu vil ligge nr. 2 🙂