Kørekursus i eget hjem - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Kørekursus i eget hjem

ChampU online kørekursus
15/08-2021 kl. 11:53
Anslået læsetid: 2 Minutter

Ingen kan vist være i tvivl om, at det er en rigtig god ide at vedligeholde, forbedre eller finpudse de køretekniske færdigheder med køreteknisk undervisning.
For vores motorcykler er rigtig gode til at være motorcykler, hvis man lader dem gøre det de er rigtig gode til, og ikke driller dem med unødige eller direkte forkerte input.

Typiske køretekniske kurser
Hensigtsmæssig og korrekt håndtering af motorcyklen kan læres på en lang række forskellige køretekniske kurser, men fælles for dem alle er, at man skal møde fysisk op for at deltage i undervisningen, der typisk er opdelt i teoretiske og praktiske lektioner.

ChampU online kørekursus
Men det er ændret med konceptet fra ChampU, der i princippet er en online udgave af Yamaha Champions Riding School.

Hos ChampU skal du altså ikke tage et par dage fri fra arbejde, rejse langt, booke overnatning og så videre.
For hos ChampU kan du deltage i kurset online fra hjemmets trygge arne, hvor de teoretiske lektioner kan klares foran computerskærmen.
Men det betyder så også, at deltagerne må forestå de praktiske øvelser på egen hånd.
Et interessant koncept, der falder meget godt i tråd med tidens sociale restriktioner, og hvor man selv kan tilrettelægge hvornår tiden bruges på undervisning.

Kursets indhold
Kørekurset blev tilgængeligt fra August måned, og du informeres på ChampU’s hjemmeside om, at der leveres i timevis af vital instruktion for kørere på alle niveauer.
Endvidere oplyser kursus udbyderen, at kurset består af mere end 40 videoer, over 30 øvelser og 40 quizzer.
Normalprisen er $99,95, men introduktionsprisen er i skrivende stund $49,99.

Instruktører
På ChampU’s hjemmeside er der tolv gratis videoer at vælge mellem, så man kan danne sig et indtryk af hvad kurset går ud på.
Derudover præsenteres en række af kursets instruktører, og nogle vil måske bemærke Kyle Wyman, der i år rendte med sejren i den vanvittigt underholdende Mission King of the Baggers racing serie på sin modificerede Screamin’ Eagle® Milwaukee-Eight 131 Harley-Davidson Road Glide.

Udover Kyle Wyman ses også et kvindeligt islæt blandt instruktørerne i form af Elena Meyers, som i 2010 skrev historie ved at være den første kvinde, der vandt et Pro Racing sprint løb.
Vi ser også Chris Peris, der er ved at rende tør for plads til trofæerne fra AMA 600 Supersport og 1000 Superstock klasserne, Mark Schellinger der blandt andet rejser verden rundt og underviser den militære elite i anti-terror kørsel, Nickie Natsch der har vundet to AMA roadracing championships og så videre.

Hvis du synes dette online kørekursus, der blot kræver en fungerende internetforbindelse lyder spændende, og gerne vil vide mere, så kan du læse mere om foretagendet på ChampU’s hjemmeside.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start