Kriseramte Harley Davidson. Dødsdømt er Buell
Anslået læsetid: 1 Minutter
Krisen har ramt både store og små, og Harley Davidson’s regnskab for tredje kvartal viser et fald i indtjeningen på 84%.
Firmaet agter at nedlægge produktionen af Buell og sælge MV Agusta, og dermed i realiteten forlade markedet for sports motorcykler.
”Fakta er at vi målretter vores bestræbelser og investeringer mod Harley Davidson brandet, da vi mener det er vejen frem for vedvarende meningsfyldt vækst over længere tid” udtaler CEO Keith Wandell.
Nedlæggelsen af Buell resulterer i afskedigelse af 180 medarbejdere, og de fleste ansættelsesforhold vil være ophørt d. 18 December 2009.
Harley Davidson arbejder nu på omgående at sælge MV Agusta som er beliggende i Varese – Italien.
Se video om Buell lukningen her.