2013 KTM 1190 Adventure R - Den vil tæve dem alle
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

KTM 1190 Adventure R 2013 (Intermot)

Den vil tæve dem alle. Også BMW GS
04/10-2012 kl. 10:57
Anslået læsetid: 1 Minutter

Hold vejret og læs. 1195 ccm og hele 150 hk. En egenvægt på 217 kg. Topfart hinsides de 250 km/t. Slipperkobling og kombineret ABS, samt en sædehøjde på 890 mm der betyder at flertallet skal bruge en stige når Adventure R skal bestiges. Den nye KTM Adventure R er bare rå.

Da MagaCin tidligere gennemførte en adventuretest, var ingen journalist i tvivl. KTM er en klar vinder på de virkelig vanskelige opgaver. Sådan fortsætter det med garanti efter nyheden kommer på gaden. Det er svært at se hven af konkurrenterne der for alvor skal kunne true KTM.

KTM 1190 Adventure R 2013 ver utrolig gennemført og alle detaljer er verdensklasse. Ingen tvivl om KTM har stor ekspertise når nye maskiner skal udvikles. Husk KTM sloges med BMW om at være Europas største motorcykel producent.

Data er imponerende læsning:

MOTOR

2-cylinder 4-Takt, 75° V

Volumen 1.195 cm³

Boring 105 mm

Slaglængde 69 mm

Ydelse 110 kW (150 PS)

Gearkasse 6 trin

Primær udveksling´40:76

Sekundær udveksling 17:42

Kobling PASC™ Slipperkobling / Hydraulisk aktiveret

KARROS

Stel Gitterrørramme i stål

Forgaffel WP affjedring Up Side Down

Bagdæmper WP Monoshock

Fjedervandring for 220 mm

Fjedervandring bag 220 mm

Bremsere for 2 x Brembo 4 stempler radial

Bremser bag Brembo 2 stempler 

Bremsesystem Bosch 9ME Combined-ABS

Bremseskiver for 2 x 320 mm

Bremseskive bag 267 mm

Kæde 5/8 x 5/16” X‑Ring

Akselafstand 1.580 mm

Frihøjde ubelastet 250 mm

Sædehøjde 890 mm

Tankindhold 23 l

Tørvægt 217 kg

Del med en ven

0 personer snakker om “KTM 1190 Adventure R 2013 (Intermot)

  1. Jeg kender en håndfuld, som enten ejer eller har ejet KTM 990 Adventure, en enkelt "R"-modellen. De klager over den ene småting efter den anden, som knækker af eller går i stykker og kræver reparation eller udskiftning; problemer med overophedning af motoren – som derefter slår fra indtil kværnen er kølet tilstrækkeligt ned igen; startbesvær; bøvl med smøring af og skidt i kæden; numseve efter få timers kørsel; voldsom, næsten farlig motorbremse; osv.

    Kan man leve med dette, er det hævet over enhver tvivl, at KTM Adventure "er bare rå", som Tommy så malende beskriver det, og er kværnEN, når man skal virkelig off-road. Det vil jeg gerne slå fast: Off-road og KTM: Respekt! Og der er virkelig vrinsk i motoren så den er skidesjov at køre til på.

    Men det meste af tiden tourer de fleste jo on-road, dvs. på asfalt – og her regerer BMW R 1200 GS. En motorcykel renset for børnesygdomme; pålidelig til det allersidste; uovertruffen komfort (lange dage i sadlen: no problemo); gennemprøvet, konservativ mekanik (boksermotoren debuterede i 1923…); vedligeholdelsesfri transmission (kardan i lukket oliebad); sikker (ABS, ASC); osv.

    Så i den idelle verden kører man på sin Bimmer hen til off-road stederne, hvorefter man skifter til KTM-A ude på pisterne og gedestierne. Har man kun råd til een motorcykel, må man 'nøjes' med en GS Adventure, eller anse sig som en af de barske, som konsekvent kører KTM, uanset hvor ukomfortabelt det måtte være.

    Det sjove er imidlertid, at mine KTM-venner truer mere og mere med, at næste gang deres kværn ikke vil starte, vil de straffe KTM med at købe… BMW!

    Så lad os håbe, at KTM har fået luget børnesygdommene ud af deres store Adventure-modeller, for det ER nogle seje maskiner!

    Skulle jeg engang vinde i Eurolotto og køre jorden rundt på motorcykel, ville jeg imidlertid vælge en BMW GSA – ikke en KTM. Jeg vil jo gerne hjem igen!

    Ak ja; beslutninger, beslutninger, beslutninger…!

  2. Ak ja… Nu kender jeg også en håndfuld der vil skifte fra andre mærker til KTM.
    Det er jo en smagssag og temperament hvad man er til, men ligefrem at postulere at KTM er noget skrammel der ikke holder og så derefter holde en salgstale for BMW som om det er den eneste mc der der virker til et bestemt formål, det lugter lidt af at man måske er lidt snæversynet i den måde man sammenligner forskellige motorcykelmærker.

    Jeg har selv kørt KTM i 5 år, herunder cykler EXC, LC4 og LC8 motoren.
    Jeg kan på ingen måde genkende det billede du maler af KTM. Nævnte motorer er skudsikre og gennemtestede. Du kan tjekke det tyske das motorrad magasin og se hvad de skriver når de åbner en motor efter 50.000km´s blandet brug. De har testet flere KTM´ere.

    At KTM´s motorer overopheder har jeg aldrig prøvet, heller ikke i 40graders varme i bilkø på autobahn. Startproblemer har jeg heller aldrig haft, at ting knækker og går i stykker kan jeg heller ikke genkende. Den med skidt i kæden.. Den smører man bare og så videre. Kardantræk er en smagssag. Der er skam også ulemper ved kardan, såsom vægten og prisen på at renovere det hvis det skulle gå i stykker.
    Selv efter adskillige styrt rejser man bare en KTM op uden problemer og kører videre. Skulle man være uheldig at ødelægge noget i styrtet, jamen så køber man bare en ny del, da delene intet koster sammenlignet med fx BMW. Kan give dig et eksempel. Komplet original plastikkit med stafferinger, forskærm, bagskærm, tankskjolde og sideskolde koster under 2000kr til en KTM Enduro 690. Er der andre mærker der kan gøre det efter?

    Så det er ærgerligt du maler et billede af et mærke, som du tilsyneladende ikke selv har nogen erfaring med, udover det du fortæller dine venner har sagt.
    Få lidt egen-erfaring inden du på et offentligt mc forum tilsviner et ellers professionelt og yderst anerkendt MC mærke, som i årtier har været førende i udviklingen af adventure/rally/cross/enduro cykler og så tag og læs diverse motorcykel testsider / motorcykel magasiner hvad de mener om de forskellige KTM cykler, såleds du kan se at de fordomme du har ikke holder stik.

    Mvh

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start