Lækket video med den nye elektriske Zero SR/S
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Lækket: Den nye Zero SR/S

Elektrisk Sportstourer baseret på Zero SR/F
CO
16/02-2020 kl. 13:15
Anslået læsetid: 2 Minutter

Vi synes det er cool nok, at flere motorcykelproducenter efterhånden vælger, at introducere nye modeller løbende gennemåret.

Det er naturligvis herligt at se en ordentlig dynge nyheder samlet for første gang ved de store Mc-messer – som eksempelvis EICMA i Italien – men det er nu også herligt nok, med lidt friske indspark fordelt ud over året.

Et eksempel på den slags udskejelser viste Yamaha sidste sommer, hvor det kom som en kæmpe overraskelse da 2020 R1'eren blev præsenteret på Laguna Seca i Juli måned sidste år – og som vi faktisk også lidt overraskende – fik mulighed for at prøvekøre allerede et par måneder senere.

Et andet eksempel på utidig præsentation er Ducati Superleggera V4, som blev officielt introduceret i begyndelsen af denne måned.

Men forud for den officielle præsentation af den nye italienske superletvægter så vi en række mere eller mindre officielle videoer uploadet på Youtube, som efterfølgende blev gjort utilgængelige… og siden genaktiveret, hvilket sagtens kunne være udtryk for, at videoerne blev sluppet løs en kende for tidligt efter Ducati's intentioner.  

En lignende situation er nu måske opstået for den amerikanske producent af elektriske motorcykler Zero Motorcycles.

Her på MagaCin kunne du sidst i Januar måned læse, at der er en nyhed undervejs fra Zero, og at vi får mere at vide den 24. Januar.

Men nu viser det sig sørme, at der allerede d. 14. Februar blev uploadet en video på Youtube med den nye Zero SR/S.

Se videoen nedenunder.

Som du så i videoen, er den nye Zero SR/S udstyret med fuldkåbe. I videoen fortæller producenten at den forbedrede aerodynamik giver en øget rækkevidde på 13% på landevejen, og at modellen er en sportslig model med lavere placerede fodhvilere og højere styr, end Zero SR/F som den nye model rent teknisk tilsyneladende er ret kraftigt inspireret af.

“Den mest komfortable sportsmotorcykel på vejen”.

Må vi have lov til at foreslå betegnelsen sports-tourer??

Motoren er den velkendte ZF75-10 motor, som i Zero SR/S i følge videoen leverer 110 hestekræfter og et overbevisende moment på ikke mindre end lige knap 190 Nm. 

For nuværende kendes kun de få detaljer du også får i videoen – som 14,4 kWh Lithium-ion batteri, Bosch Motorcycle Stability Control, og så erklæringen om at Zero SR/S er den smarteste motorcykel på vejen – så vi må formentlig vente en uges tid endnu på modellens fulde specifikationer.

Medmindre der lækker yderligere nyt i mellemtiden??

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start