Lanesplitting møder sit endeligt, debat skydes i sænk
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Lanesplitting umuligt i fremtiden?

Vejdirektoratet overvejer smallere vejbaner
CO
17/12-2018 kl. 13:54
Anslået læsetid: 1 Minutter

Debatten om hvor vidt man må “filtrere” eller køre mellem rækkerne gennem tæt langsomt kørende trafik på sin motorcykel eller ej, har været oppe at vende et utal af gange. MagaCin undersøgte sagen for nogle år siden, og tog blandt andet spørgsmålet under behandling i en artikel i 2011. Artiklen var genstand for megen opmærksomhed, og røg igen på forsiden i 2015 i opdateret version.

Noget tyder nu på at spørgsmålet om man må køre mellem rækkerne eller ej snart kan blive overflødigt, for i fremtiden bliver det måske slet ikke muligt.

Siden 2010 er trafikken alene på de danske motorveje øget med 31%, problemerne i storbyerne er tiltaget voldsomt, og der foreligger utallige opgørelser over de enorme omkostninger det påfører samfundet.

Derfor udforsker vejdirektoratet løbende muligheder for at minimere trængslen på de danske veje, hvor et af de seneste eksperimenter går ud på at reducere vognbanernes bredde. Ét af de åbne spørgsmål er hvor smalle vognbanerne kan gøres, uden at det går ud over trafiksikkerheden.

Derfor iværksætter vejdirektoratet et forsøg på Karup Flyveplads, hvor biler udstyret med Lane-Assist systemer, gennemkører 200 meter lange baner i varierende bredde fra 2,5 til 3,5 meter.

Læs mere om vejdirektoratets eksperiment her.

Udover at løse problemerne med trængsel i trafikken, kan nye smallere vejbaner give en definitiv afslutning på debatten om man må køre mellem rækkerne eller ej. For i fremtiden bliver der muligvis slet ikke plads til det.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start