Nyt patent: Laver Honda en Niken?
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Laver Honda en Niken?

Trehjulet motorcykel måske på vej
11/04-2019 kl. 08:49
Anslået læsetid: 1 Minutter

Hondas svar på Niken er lige kommet en smule tættere på: Honda har fået udtaget patent på en trehjulet motorcykel, hvor der ligesom Niken er to hjul foran. Men i modsætning til eksempelvis Spyder fra Can Am, kan køretøjet i Hondas patent læne sig ind i sving, som på en almindelig motorcykel. Eller ligesom Niken.

Designet ligger meget tæt op af Hondas Neowing, som blev præsenteret på Tokyo Motorshow i 2015. Den kan du se her. Motormæssigt er der i patentet beskrevet en firecylindret motor, men der er også mulighed for en sekscylindret motor (sikkert en Goldwingmotor), eller tocylindret, som også kan være en V-motor. Endelig er der også beskrevet mulighed for en elmotor. Det ligger fint i tråd med hybridmotoren, som var på konceptmodellen Neowing.

Et patent er ikke ensbetydende med, at trehjuleren kommer i produktion. Og den vil stensikkert også blive en dyr maskine, med al finelektronikken og muligvis hybridfunktion. Men kommer den i produktion, bliver den garanteret et underholdende bekendskab.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start