LiveWire S2 Del Mar Launch Edition præsenteret - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

LiveWire S2 Del Mar Launch Edition præsenteret

Det første begrænsede antal på 100 eksemplarer blev revet væk
10/05-2022 kl. 23:42
Anslået læsetid: 3 Minutter

For et par dage siden informerede MagaCin læserne om, at den nye Livewire Del Mar lander d. 10/5, hvilket lige præcis er datoen denne dag.
Det er efterhånden ved at være tre år siden MagaCin kørte Harley-Davidson Livewire i Portland USA, hvor kommentarer som En overraskende sportsligt udseende motorcykel, med umiskendeligt Harley-Davidson præg, og Velkørende, let anvendelig, relativt kraftig motor, reel opgivet rækkevidde, og rigeligt med elektroniske funktioner til at underholde high-tech-nørderne optræder i den tilhørende artikels konklusion.

Nye tider for Harley-Davidson LiveWire
Tiden går og der er siden dengang løbet meget vand gennem åen hos det amerikanske mærke med blandt andet ny ledelse, og hvor Harley-Davidson LiveWire ikke længere bærer det ikoniske fornavn Harley-Davidson, fordi LiveWire som bekendt gik solo under eget brand 8. Juli 2021.

LiveWire S2 Del Mar Launch Edition
Så det var med en pæn portion nysgerrighed vi opmærksomt fulgte lanceringen af den nye LiveWire Del Mar, som tidligere denne aften dansk tid debuterede i en specialudgave med det mundrette modelnavn LiveWire S2 Del Mar Launch Edition.
Det havde amerikanerne mulighed for at opleve på første hånd, imens vi andre i denne ombæring må nøjes med en digital præsentation.

Amerikanerne havde altså lejlighed til personligt at overvære afsløringen af den nye LiveWire Del Mar, men det nye selvstændige elektriske brand var såmænd også så betænksomme tidligere i dag, at dele en lille video med afsløringen af nyheden, hvor det rent faktisk er det aller første eksemplar af modellen.

Tilføjelsen Launch Edition skal formentlig ses i lyset af, at der også tidligere i dag forud for den officielle præsentation blev åbnet for forhåndsbestilling af den specifikke model, som blot 100 amerikanske statsborgere i første omgang havde mulighed for at bestille.
Ja, havde mulighed for at bestille.
For ordrebogen blev fyldt i løbet af kort tid.
Lad os uden videre omsvøb dele videoen Introducing the S2 Del Mar Launch Edition.

Vi har i skrivende stund ikke modtaget pressemeddelelsen fra LiveWire, men kan dog oplyse om, at LiveWire Del Mar er mærkets motorcykel i mellemklassen, der er tænkt som et mere økonomisk alternativ til et yngre kundesegment end storebror LiveWire One… som den nu hedder.
Batteriet på LiveWire Del Mar der kan oplades med Level 1 og Level 2 men ikke DC Fast Charging, er en integreret strukturel del af motorcyklen, og den elektriske drivlinje er ganske anderledes konstrueret end den mere komplekse enhed på LiveWire One.
Motoren er god for 80 hestekræfter, motorcyklen vejer omkring 190 kg, accelerationen fra 0-60 mph er opgivet til 3,5 sekunder, og rækkevidden skulle angiveligt være 160 km ved bykørsel.
Det er hvad vi foreløbigt har kunnet opsnuse, men vi følger naturligvis op på sagen, når der er yderligere materiale tilgængeligt.

Endnu en kommende ny LiveWire
LiveWire Del Mar Launch Edition figurerer nu på producentens website, som desværre heller ikke i skrivende stund er opdateret med tekniske specifikationer og uddybende information.
Men nu ved vi i det mindste hvordan den nye LiveWire Del Mar ser ud, og som en lille sløjfe på historien skulle der angiveligt være endnu en nyhed baseret på samme platform undervejs.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start