MagaCin kastet for løverne: Dag 1
Vi ved du har siddet utålmodigt foran skærmen og ventet på det første skriv fra Sydafrika. Dagen i dag bød på introduktion af maskinerne vi skal tilbringe den næste uges tid på, samt en forsmag på landets fantastiske natur.
Som du kunne læse her på MagaCin i går, kom vi under vores besøg hos E-Park Danmark for et par måneder siden helt spontant til at købe en stak billetter til Afrika, og efter godt og vel et døgns rejse landede vi i lufthavnen i Johannseburg.
Her stod en chaffuør klar til at hente MagaCin's globetrottere for at tage os med på en 4 timers tur, til indkvartering i hyggelige hytter hos Gaspare Spanio Safaris sidst på eftermiddagen.
Honda CRF 230 lineup, klar til morgendagens strabadser.
Samtlige af MagaCin's udsendte så temmelig udkørte ud efter rejsen, men der er sgu ingen kære mor når man deltager i E-parkdanmarks arrangementer. Straks efter ankomsten blev vi informeret om husordenen, blev introduceret for flåden af køretøjer, fik stukket en læskende drik i hånden, og fik besked på at vi gik direkte til biddet.
Kort tid efter ankomsten var flere af os installeret i en safaribil, hvor denne gruppe på dagens udflugt blev præsenteret for giraffer, flere antilopearter, zebraer, de allesteds nærværende bavianer, samt en lang række andre vilde dyr.
Andre af os var inviteret med på dagens “nak og æd tur”, hvor aftensmaden forhåbentlig skulle nedlægges med bue og pil. Den sidste gruppe havde naturligvis medbragt en overlevelsespakke bestående af isafkølede forfriskninger i form af Sixpack's på is.
Næh, vi fik ikke skudt nogle dyr denne aften, men fik derimod et fantastisk indtryk af naturen ved solnedgang… og set vilde dyr. Imens vi sad med en kold i hånden.
Ingen motorcykelkørsel denne dag, men i de kommende dages opdateringer, vender vi stærkt tilbage i den henseende. Vi skal nemlig både ud at køre hyggeture på offroadere, køre ad dødsensfarlige ruter, og se om vi kan undgå at påkøre de her “Wildebeast” som hele tiden krydser sporet… eller simpelthen bare se om vi kan finde vej gennem mylderet af vilde dyr.
I skrivende stund nyder ensemblet en hyggelig aften- passiar, i superfede – efter vores opfattelse luksuriøse omgivelse – imens flyvende insekter på størrelse med jumbojet's iagttager os, under den fedeste nattehimmel som desværre ikke kan retfærdiggøres på billede.
He, he… Steffen fra MagaCin's trop stødte tidligere på aftenen på en slange af en eller anden slags på en meters penge. Slangen gjorde holdt og hvæsede af Steffen, men da Steffen trak nærmeste våben i form af mobilens lommelygte, besluttede slangen sig heldigvis for at sno sig et andet sted hen.
Vi er kommet i menneskehænder i Sydafrika, men er indlogeret et superfedt sted, hvor aftnerne tilbringes med en kølig ved bål på terrassen, eller i poolen.
I morgen tidlig går det løs med offroadkørsel i vildskab, så husk nu at kigge indenfor her på siden sent i morgen aften, hvor du kan få et indblik i hvad turen egentlig handler om.
0 personer snakker om “MagaCin kastet for løverne: Dag 1”
Skriv et svar
Login eller opret bruger for at skrive en kommentar
Mega fedt, glæder mig til at høre mere.